Vadede i chancer

God kamp: I Ribe gav to pigehold hinanden en underholdende dyst med mange chancer

Vadehavsskolen udligner. Foto: Ove Sørensen
Vadehavsskolen udligner. Foto: Ove Sørensen

Kampen mellem Vadehavsskolen afd. Haulundvej og Bække Skole måtte afgøres på straffespark efter 1-1 i ordinær spilletid.

Se kampfakta her

Nervøs start
Kampen var præget af stor nervøsitet fra begge sider,og som flere af spillerne fra begge hold gav udtryk for, var der sommerfugle i maven over at skulle spille kampen.

TV: Brasiliens strandbold i Esbjerg

De to hold havde stor respekt for modstanderen. Vadehavsskolen kom sig først over dette og var toneangivende i det meste af første halvleg.

I det sjette minut scorede Laura Konradsen for Vadehavsskolen kampens første mål. De kunne være kommet yderligere foran, men de spillet blev forkrampet i midten fremfor at blive ført over fløjene.

Trådte i Tjære efter 14 sekunder

Fik udlignet
Pludselig kom Bække så mere med og fik udlignet, efter Vadehavs-forsvaret havde taget sig en lur.

Suzanna Wojciechowska stod fri og kunne tage en nedfaldsbold, gå direkte mod Vadehavsskolens mål og udligne til 1-1.

Vadehavsskolen fortsatte ufortrødent sit ineffektive spil, og de manglede gejsten til at ville vinde kampen. Det var dermed let for Bække Skole at optrevle og neutralisere Vadehavsskolens forsvar.

Hurtig basse lagde linjen

Vadehavsskolens Hannah Furth havde flere gode indgreb i forsvaret og viste, hvad hun ville. Rigtig god kamp af hende.

Mange profiler i kampen
Også Camilla Larsen og Josefine Kristensen fra Bække Skole spillede en stærk kamp. De havde en effektiv indgriben, hurtighed, boldsikkerhed og fysiske formåen og flair for, hvor de farlige situationer kunne opstå.

Samtidig forstod de også at gå med frem, når der var mulighed for det.

TV: Kaptajnen synger og danser for humøret

Bække med taktstokken
I anden halvleg tog Bække mere og mere af initiativet, og kampen vekslede frem og tilbage med en overvægt til Bække skole, uden at det gav de store chancer, og begge målmænd havde let ved at klare de forsøg, der var.

Hvor første halvleg tilhørte Vadehavsskolen, var Bække Skole de bedste i anden halvleg, uden at noget af holdene evnede at score yderligere.

Kampen endte derfor 1-1, og de måtte ud i straffespark. Her var Bække skole en tand skarpere end Vadehavsskolen og vandt med 4-3, så det samlede resultat blev en sejr til Bække Skole på 5-4.

Matchvinder efter dribletur på 30 meter