Vanvittigt comeback fejlede

Spænding til det sidste: Hvad der lignede en sikker sejr, skulle pludselig blive udfordret gevaldigt

Det blev en usædvanligt spændende kamp, som endda måtte afgøres på straffe. (Foto: Bjarne Østergaard)
Det blev en usædvanligt spændende kamp, som endda måtte afgøres på straffe. (Foto: Bjarne Østergaard)

Pigekampen imellem Hørup Centralskole og ulkebøl Skole skulle udvikle sig til at blive noget af en kamp. Kampen startede lidt henholdende, spillerne skulle nok lige se modstanderne an. Så blev der ellers åbnet op for godteposen. Frida Staal forklarede dog, at hun havde fingrene lidt for langt nede i denne godtepose og måtte skiftes ud 12 minutter.

- Jeg er da træt efter at have løbet så meget, fortalte Frida ude på sidelinjen.

- Men vi har da kun spillet 12 minutter, så slemt kan det da ikke være, forsøgte træneren.

- Ja, okay, jeg har nok spist lidt for meget slik i dag, erkendte hun så, og satte sig i græsset.

Se også: Chokstarten aftog

Frida Staal måtte ud efter 12 minutters spil, fordi hun, med egne ord, havde spist for meget slik. Hun kom dog ind igen og imponerede. (Foto: Bjarne Østergaard)
Frida Staal måtte ud efter 12 minutters spil, fordi hun, med egne ord, havde spist for meget slik. Hun kom dog ind igen og imponerede. (Foto: Bjarne Østergaard)
 

Målfesten sat igang
Hørup startede bedst og havde bolden mest. Efter syv minutter viste Emma Thyssen sig for første gang og åbnede målfesten. Men midt i halvlegen lykkedes det en hårdt arbejdende Schaimaa Omeyrat at få sig kringlet ind mellem Hørups forsvar og hun udlignede til 1-1. Hørup begyndte at overtage mere og mere af spillet. Det resulterede i et spektakulært mål med hælen sat ind af Josefine 'Zlatan' Jørgensen. Det blev også 3-1 inden pausen.

Se også: Fysikken gjorde udslaget

Maja Andersen tog sagen i egen hånd i anden halvleg. (Foto: Bjarne Østergaard)
Maja Andersen tog sagen i egen hånd i anden halvleg. (Foto: Bjarne Østergaard)
 

Et comeback af dimensioner
I pausen må Ulkebøl-spillerne have drukket noget helt særligt. De kom ud efter pausen, og Hørup-pigerne fik øget til 4-1. Men så tog fanden ellers ved Ulkebøl-pigerne. Specielt Maja Andersen, som går i 6. klasse, imponerede. Der var ni minutter tilbage af kampen, da der pludselig skete en ændring. Schaimaa forsøgte langt udefra og hamrede bolden ind til 4-2. Pludselig huserede Frida Staal ude på højrekanten og fik scoret til 4-3. Så var der pludselig nervøsitet at spore hos hjemmeholdet. Det var med rette, for nu kom Maja Andersen i sit es og i dommerens overtid lykkedes det hende at udligne til 4-4. Comebacket var en realitet, men lykken varede ikke længe, eftersom Hørup Centralskole tog sejren i straffesparkskonkurrencen. Det var ellers et meget flot forsøg af Ulkebøl-pigerne.