Vulkaner i udbrud

Bulder og brag: Begge hold ville spille bold og bød hinanden op til dans i et brag af en kamp

De to teknisk dygtige hold spillede på meget små områder. (Foto: Leif Sønderskov)
De to teknisk dygtige hold spillede på meget små områder. (Foto: Leif Sønderskov)

Det handler om drengekampen i Skjern mellem Amagerskolen og Skjern Kristne Friskole. En drengekamp, der havde det hele. Teknisk snilde, flot overblik, gode pasninger, eminente driblinger, og så var det fremadrettet fodbold - og det holdt i alle kampens 60 minutter.

Se kampfakta her.

Det var gæsterne, der åbnede ballet. Først var det Johannes Storbjerg, der i det syvende minut scorede for den Kristne Friskole. I denne periode sad Friskolen på kampen. Men som det så ofte sker, scorede Amagerskolen det udlignende mål i en skidt periode. Martin Fromberg trak fri i venstre og den tilbageløbende målmand, Nikolai Nielsen, var så uheldig at snuble, og kunne ikke nå bolden, som gik i mål.

Friskole-drengene fejrer målet til 1-0. (Foto: Leif Sønderskov)
Friskole-drengene fejrer målet til 1-0. (Foto: Leif Sønderskov)
 

Og det blev endnu værre for drengene fra den Kristne Friskole, for to minutter senere sagde det bang igen. Bogstaveligt talt. Sebastian Bang vendte kampen på hovedet med en scoring, og nu førte Amagerskolen pludselig 2-1.

Se også: Dupont og Dupont

Storbjergs store dag
Der var indgået en gentlemen agreement de to trænere, Henrik Christensen og Anne-Mette Kæseler, imellem. Der var fem drenge på holdene, som skulle spille Mesterækkekamp for Skjern om aftenen, så de måtte kun spille én halvleg.

Det drejede sig om tre fra den Kristne Friskole og to fra Amagerskolen. Men de to hold blev strikket sammen og de fortsatte med at give hinanden et brag af en kamp.

Det var en kamp, der bød på mange chancer i begge ender. (Foto: Leif Sønderskov)
Det var en kamp, der bød på mange chancer i begge ender. (Foto: Leif Sønderskov)

Se også: Rytter red på bølgen

Efter kun to minutter i anden halvleg kom udligningen. Thomas Jadeke var målscoren til 2-2. Og hvad så? Skulle Den Kristne Friskole komme tilbage i kampen igen? Det skulle de, for de scorede yderlige tre gange. Først ved Johannes Storbjerg og så ved Bjarke Sørensen. Og så igen ved Johannes Storbjerg - denne gang på straffe. Hattrick til ham på en stor dag.

Kampen endte således med en fortjent 5-2-sejr til Skjern Kristne Friskole, som altså kom bedst ud af gentlemansaftalen.

Det er en fornøjelse at se en sådan optimistisk og velspillet fodboldkamp, hvor begge skolernes publikum støttede deres hold på bedste vis. Det var en kamp, hvor der var meget at juble over med gode teknisk velfunderede spillere og to gode målmænd.

1 af 2 Amagerskolen lige ved og næsten. (Foto: Leif Sønderskov)
2 af 2 De to teknisk dygtige hold spillede på meget små områder. (Foto: Leif Sønderskov)