ZOOM: Aulum Byskole - Gråsten Skole

Piger: Så er det endelig tid til at finde pigernes vinder i Jylland Syd

Pigerne fra Aulum Byskole tager imod Gråsten Skole i pigernes kredsfinale i Jylland Syd. Foto: Kurt Nedergaard
Pigerne fra Aulum Byskole tager imod Gråsten Skole i pigernes kredsfinale i Jylland Syd. Foto: Kurt Nedergaard

Onsdag 7. november klokken 12 spilles den tredje kredsfinale i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Det er pigerne fra Aulum Byskole, der tager imod Gråsten Skole. De spiller om at komme videre til kvartfinalerne.

Se kampfakta her.

Aulum Byskole: Imponerende offensiv og defensiv
Aulum Byskole går ind til kredsfinalen med en målscore på 44-2. 30 af disse mål er scoret af pigernes helt suveræne topscorer Ditte Østergård, der fører med 14 mål på pigernes topscorerliste.

Derudover bliver forsvaret styret med hård hånd, og de har derfor kun lukket to mål ind i seks kampe.

Aulum Byskoles vej til kredsfinalen

7. september: Vinding Skole, Solrød - Aulum Byskole 1-4

14. september: Aulum Byskole - Engvesvang Skole 17-0

5. oktober: Lundgårdskolen - Aulum Byskole 0-8

22. oktober: Snejbjerg Skole - Aulum Byskole 0-8

26. oktober: Aulum Byskole - BillundSkolen 4-0

31. oktober: Næsbjerg Skole - Aulum Byskole 1-2

En sikker sidste skanse
Holdet har kun lukket to mål ind i denne sæson, og det vidner om et velorganiseret forsvar. Her er det især Malene Stefansen og Frida Høgh, der binder forsvaret sammen. De forstår begge at dirigere forsvaret godt og har begge det fulde overblik.

Pigerne har holdt buret rent i fire ud af seks kampe, og det vidner om et stensikkert forsvar. De er klar, når det gælder.

Bortset fra kredssemifinalen har Aulum Byskole dog endnu ikke været under særlig stort pres. De har vundet deres kampe meget stort, så der har ikke for alvor været brug for at kæmpe ekstra meget i forsvaret.

Ditte Østergård har været helt suveræn i denne sæson med hele 30 mål. Foto: Kurt Nedergaard
Ditte Østergård har været helt suveræn i denne sæson med hele 30 mål. Foto: Kurt Nedergaard

Se også: TV: Umulige at stoppe

Ustoppelig offensiv
Aulum Byskole har ikke været til at stoppe, når det gælder målscoringen. De har scoret 44 mål i seks kampe, og Ditte Østergård har scoret 30.

Det betyder dog ikke, at der ikke er andre på holdet, der kan score mål. Blandt andet har Line Østergård scoret fem mål, og Ida Klaris har scoret fire mål.

Men Ditte scorer selvfølgelig ikke alle mål på egen hånd. Hele holdet forsøger konstant at skabe rummene til Ditte, så hun kan komme frem til afslutninger. Derudover har Ida Klaris rigtig mange skud på mål, hvor Ditte står klar til at tage riposten - som hun selvfølgelig scorer på.

Ditte Østergård har nu scoret hele 42 mål i sine tre sæsoner i Ekstra Bladet Skolefodbold. Der er dog stadig et stykke op til Agnes Høybye, der har scoret hele 93 gange i alt i turneringen.

Det kan dog være et problem for Aulum Byskole, hvis Gråsten Skole formår at lukke ned for hende. Det er dog ikke sket endnu. Så pigerne satser nok på, at Ditte igen finder vej til målet.

Samtidig har både Ditte, Ida og Line vist, at de alle kan trække forbi modstanderne og sparke bolden mod mål. Det bliver helt sikkert en vigtig egenskab, når de skal spille kredsfinalen.

Interaktivt element

Interaktivt element


Se vejret for kampen her.

Interaktivt element

Gråsten Skole: Rigtig mange målscorere
Pigerne fra Gråsten Skole går ind til kredsfinalen med en måscore på 22-5. De har kun holdt nullet i to af deres kampe, men til gengæld har de hele otte spillere, der har fundet vej til netmaskerne i denne sæson.

Gråsten Skoles vej til kredsfinalen

10. september: Gråsten Skole - Broager Skole 10-1

19. september: Sønderskov-Skolen - Gråsten Skole 0-1

26. september: Gråsten Skole - Dybbøl-Skolen 6-3

24. oktober: Tønder Overbygningsskole - Gråsten Skole 2-4

31. oktober: Gråsten Skole - Sønder Otting Skole 5-0

Lukker få mål ind
Gråsten Skole har kun lukket fem mål indtil videre. Det svarer til et enkelt mål pr. kamp.

Pigerne har dog vist, at de ikke helt har været i stand til at holde modstanderne fra fadet.

I skolens tredje kamp var de eksempelvis foran 2-0 mod Sønderskov-Skolen, men lukkede alligevel gæsterne ind i kampen og måtte gå videre efter straffe.

Gråsten Skole har haft lidt problemer med at finde målet. Foto: Knud Erik Nyby
Gråsten Skole har haft lidt problemer med at finde målet. Foto: Knud Erik Nyby

Se også: Hattrick udløste plads i kredsfinalen

Angriber utrolig meget
Gråsten Skole angriber usædvanligt meget. De stiller typisk op i en offensiv formation og har virkelig mange angribere.

De arbejder utrolig hårdt på midtbanen og sætter hele tiden deres modstandere under pres med dybe stikninger til de hurtige frontløbere.

Skolens første kamp endte 1-0, og her viste de dog problemer med deres skud på mål. På trods af et stort pres og mange chancer, fik pigerne ikke skudt bolden i nettet, selvom der var nok chancer til en tocifret sejr.

Hvis pigerne vil vinde kredsfinalen, skal de derfor finde de samme støvler frem, som gav dem fem mål i kredssemifinalen.

Interaktivt element

Interaktivt element

Se også: Få styr på foråret

Hvem vinder kampen?

Se resultat

Hvem vinder kampen?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen