ZOOM: Dybbøl-Skolen - Kragelundskolen

Semifinale-gyser: 'Batman' og 'Kragerne' skal finde en måde at stoppe 'Springloppen'

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Den første semifinale i årets turnering står mellem drengene fra Dybbøl-Skolen og Kragelundskolen. Der er lagt op til en meget lige kamp mellem to hold, der kender hinanden fra klubfodbolden. Begge holds succes er baseret på, at stammen på holdet til dagligt spiller sammen på klubplan, i henholdsvis FC Sønderborg og Lyseng IF. De to mandskaber er kommet langt i turneringen, fordi de først og fremmest spiller som hold med indbyrdes spilforståelse.

Gæsterne fra Kragelundskolen skal, anført af kaptajnen Oliver 'Batman' Ravn, forsøge at finde en måde at lukke ned for Dybbøls helt store stjerne, David 'Springloppen' Malaya. Kragernes drenge har været blandt de stærkeste hold rent defensivt i turneringen, men spørgsmålet er om Malaya overhovedet kan stoppes i hans nuværende form.

DYBBØL-SKOLEN
Vi starter optakten med at se nærmere på hjemmeholdet, Dybbøl-Skolen. Sønderjyderne har vist imponerende takter hele vejen gennem turneringen. Kredsfinalen blev vundet med 2-1, efter et sent gult kort gav modstanderne mulighed for at reducere i slutminutterne. Udover den kamp har Dybbøl vundet alle deres kampe med mindst tre mål. Senest blev de fynske kredsvindere fra Pårup Skole slagtet med hele 4-1 i kvartfinalen. Vi kigger i det følgende på Dybbøl-holdets profiler og analyserer deres styrker og svagheder.

Dybbøl-Skolens samlede målscore 44-4 tegner et ganske tydeligt billede af et hold, der har knust nærmest al modstand på sin vej. 44 mål i otte kampe er ganske skræmmende, og når man kombinerer det med blot fire indkasserede mål, må det alt andet lige give anledning til bekymrede miner hos Kragelundskolens drenge.

Var overlegne i kvartfinalen
Efter sejren i Jylland Syd-kredsfinalen ventede en kvartfinale på udebane mod Pårup Skole. Fynboernes taktik gik tydeligvis ud på at forsøge at neutralisere Dybbøls store stjerne, David 'Springloppen' Malaya, ved at sætte en mand til at mandsopdække ham under hele kampen. Taktikken lykkedes til dels i første halvleg, som endte 0-0. Men i løbet af de første fem minutter af anden halvleg var fynboernes korthus faldet fuldstændigt sammen. To hurtige kasser af 'Springloppen' og Dybbøl var foran med 2-0.

Pårup fik reduceret på straffe, men Malaya fuldendte kort efter sit hattrick med en kasse direkte på frispark. Til sidst lukkede og slukkede Dybbøls Hendrik Christensen med sin kasse til 4-1.

Se også: TV: Klasseforskel da Dybbøl bookede semifinalepladsen
Se også: TV: Dybbøls tvillinger lukkede ned for Pårup

Profilerne
David 'Springloppen' Malaya er Dybbøls absolut største stjerne og blandt de største profiler tilbage i turneringen. Angriberen har kun været med i fem af Dybbøls otte kampe i årets turnering, men har alligevel formået at nette ni gange. Teknikeren fra Congo scorer altså 1,8 mål per kamp i gennemsnit. Men en ting er at score mange mål i de første runder, en anden er at lave et hattrick på 15 minutter i en kvartfinale i verdens største skoleturnering. Det er simpelthen skræmmende godt.

David Malaya blev døbt 'Springloppen' af Ekstra Bladet efter kvartfinalen i november, hvor han scorede den afgørende kasse og fejrede det med sin sædvanlige salto-jubel

Se video af 'Springloppens' akrobatiske jubel efter en scoring i kreds-semifinalen:

Se også: TV: 'Springloppens' solo-show

'Springloppen' hænger i luften efter at han har sendt Dybbøl i front i kvartfinalen mod Pårup Skole (Foto: Henrik Schou)
'Springloppen' hænger i luften efter at han har sendt Dybbøl i front i kvartfinalen mod Pårup Skole (Foto: Henrik Schou)

Angriberen Hendrik Christensen startede turneringen ud med at være Dybbøls største måltrussel, og står efter kvartfinalen noteret for syv kasser. Men efterhånden som Malaya er blevet mere og mere målfarlig, har Hendrik fået en mere defensiv rolle på holdet. Dybbøl-holdet har rigtig mange små spillere, og Hendrik Christensen er derfor en nøglespiller, da han har markant mere fysik end de andre drenge på holdet.

Hendrik scorede kvartfinalens sidste mål og sikrede dermed Dybbøls plads i semifinalen endegyldigt. Det er vigtigt for Dybbøl at have en spiller som Hendrik på holdet. Hvis Kragerne lykkes med at mandsopdække Malaya, vil der blive mere plads til Hendrik, som så kan udnytte sin målfarlighed.

Se også: TV: Hendrik på pletten igen

Dybbøls angriber, Hendrik Christensen (tv), giver Dybbøl-mandskabet noget tiltrængt fysik (Foto: Henrik Schou)
Dybbøls angriber, Hendrik Christensen (tv), giver Dybbøl-mandskabet noget tiltrængt fysik (Foto: Henrik Schou)

På Dybbøls midtbane ligger Martin Pitter og støber kuglerne til Malaya og Hendrik. I kvartfinalen stod midtbanespilleren for oplæggene til Malayas to første kasser. Martin Pitters spil er karakteriseret ved sikre pasninger og et aggressivt presspil på modstanderen. Sammen med Jakob Vest udgør Martin Pitter en solid central midtbaneakse for sønderjyderne.

Spilfordeleren kan dog andet end at lave assists og erobre bolde. Syv kasser i syv kampe er det blevet til for Martin Pitter. Meget tyder således på at kasserne i semifinalen skal komme fra ham eller de to oppe foran.

Se også: TV: Assistkongen Martin

Martin Pitter (tv) styrede midtbanen og neutraliserede 'Spirrevippen' i kvartfinalen mod Pårup Skole (Foto: Henrik Schou)
Martin Pitter (tv) styrede midtbanen og neutraliserede 'Spirrevippen' i kvartfinalen mod Pårup Skole (Foto: Henrik Schou)

 

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Dybbøl-Skolens vej til semifinalen (samlet målscore: 44-4)

29/8: Sønderskov-Skolen - Dybbøl-Skolen 1-10
12/9: Dybbøl-Skolen - Gråsten Skole 3-0
22/9: Dybbøl-Skolen - Nydamskolen 14-0
6/10: Broager Skole - Dybbøl-Skolen 1-4
24/10: Dybbøl-Skolen - Løjt Kirkeby Skole 3-0
30/10: Dybbøl-Skolen - Brørupskolen 4-0
7/11: Lundgårdskolen - Dybbøl-Skolen 1-2
10/4: Pårup Skole - Dybbøl-Skolen 1-4

Se interview med 'Springloppen' efter hans hattrick i kvartfinalen:

Se ALT tv fra Dybbøl-drengenes kvartfinale her
Se også: Galleri: Pårup Skole - Dybbøl-Skolen
Se også: TV: Se karaktererne for Pårup Skole - Dybbøl-Skolen

 

KRAGELUNDSKOLEN
Vi retter nu blikket mod gæsterne fra Kragelundskolen. Kragerne blev sammen med skolens pigehold kåret til Danmarks bedste skole, men pigerne faldt i kvartfinalen. Det er altså nu op til drengene, hvis Kragelundskolen skal nå årets finaler. 'Batman' og hans holdkammerater har kun indkasseret to mål i syv kampe. Defensiven fejler altså ikke noget hos midtjyderne. Offensivt har det til gengæld ikke været helt lige så overbevisende. Vi skal tilbage til kreds-kvartfinalen for at finde den sidste kamp, hvor Kragerne scorede flere end to mål i en kamp. Runden før måtte holdet endda ud i straffesparkskonkurrence efter en målløs kamp. De røde fra Højbjerg spiller dog rigtigt godt sammen, hvilket de senest beviste i kvartfinalen, hvor de slog de nordjydske kredsvindere fra Farsø med 2-0.

Fortjent sejr i Farsø
Kampen i Farsø var udset til at blive lidt af et brag, idet den stod mellem to hold, der begge havde imponeret stort i efteråret. Især hjemmeholdet havde en stor profil i Jesper 'Fyrtårnet' Kristensen, som havde vist klassen i kredsfinalen.

'Fyrtårnet' blev dog slukket af Kragerne, som endnu engang leverede en stensikker defensiv indsats. For femte gang blev nullet holdt. Midtbanespilleren Bertram Petterson sendte Kragelundskolen på vinderkurs i første halvleg, men gæsterne havde svært ved at få lukket opgøret. Først to minutter før tid lykkedes det for angriberen Oliver Hornsleth at lukke og slukke, da han sendte 2-0-målet i nettet. Semifinale-pladsen var en realitet.

Se også: TV: 'Kragerne' var skarpest

Profilerne
Kragelundskolens drenge er ikke kendt for deres offensive styrker, men når holdet står i semifinalen i verdens største skoleturnering, må de alligevel have gjort et eller andet rigtigt. Det er dog de primært de defensive dyder, der har sendt midtjyderne i semifinalen. Hvis man skal udpege en offensiv profil, kan man nok ikke komme uden om Oliver Hornsleth. Angriberen har ganske vist ikke scoret særligt mange mål, men hans fysik og arbejdsindsats har været vigtig for Kragerne indtil videre.

Se også: TV: En lettet målscorer

Oliver Hornsleth (længst til højre) og de andre 'Krager' jubler efter 2-0-scoringen (Foto: Henrik Schou)
Oliver Hornsleth (længst til højre) og de andre 'Krager' jubler efter 2-0-scoringen (Foto: Henrik Schou)

Den helt store profil hos Kragelundskolen er dog anfører Oliver 'Batman' Ravn. Forsvarsspilleren blev matchvinder i kredsfinalen med en fantastisk frisparkskasse. Kaptajnen har lavet fire mål indtil videre, hvilket gør ham til en af holdets mest scorende spillere. Det må siges at være rimeligt imponerende for en forsvarsspiller. I kvartfinalen mod Farsø Skole spillede 'Batman' på venstrebacken, hvilket han ikke var helt tilfreds med. Anføreren var smidt på backpladsen for at stoppe hjemmeholdets farlige kanter. I semifinalen får 'Batman' i den grad sin sag for, når han skal forsøge at dæmme op for David 'Springloppen' Malaya. Pårup forsøgte at mandsopdække Malaya i kvartfinalen, og der lavede han hattrick. Spørgsmålet er, hvad Kragerne har tænkt sig at gøre.

Se også: TV: 'Batman' savner bolden

Oliver 'Batman' Ravn (rød) i en af mange dueller med Farsø Skoles dygtige Jesper 'Fyrtårnet' Kristensen. (Foto: Henrik Schou)
Oliver 'Batman' Ravn (rød) i en af mange dueller med Farsø Skoles dygtige Jesper 'Fyrtårnet' Kristensen. (Foto: Henrik Schou)

På Kragelundskolens midtbane huserer Christian Kristoffersen. Han er bindeleddet mellem forsvaret og angrebet. I kvartfinalen spillede han godt sammen med midterforsvarets Jonas Madsen, samtidig med at han forsøgte at sætte Oliver Hornsleth i scene i angrebet. Christian Kristoffersen er tydeligvis en spiller, der fighter til det sidste, og kan sætte en tackling ind, så den er til at tage at føle på. Men samtidig er han en ganske habil pasningsspiller. Kragerne har således en god all-round spiller på midtbanen, som bliver vigtig i forhold til at sørge for at Malaya ikke får for meget plads mellem Kragernes midtbane og forsvar, hvor han formentlig kommer til opholde sig i det meste af kampen.

Se også: TV: 'Alle skal yde 100 procent'

Christian Kristoffersen (i rød) leverede en solid indsats på midtbanen (Foto: Henrik Schou)
Christian Kristoffersen (i rød) leverede en solid indsats på midtbanen (Foto: Henrik Schou)
 

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.
 
Kragelundskolen vej til kvartfinalen (samlet målscore: 21-2)

8/9: Kragelundskolen - Søndervangskolen 7-0
29/9: Møllevangskolen - Kragelundskolen 0-5
7/10: Laursens Realskole - Kragelundskolen 0-0 (4-5 efter straffe)
28/10: Kragelundskolen - Beder Skole 4-1
6/11: Skovbakkeskolen - Kragelundskolen 0-1
11/11: Kragelundskolen - Kattegatskolen 2-1
8/4: Farsø Skole - Kragelundskolen 0-2

Se interview med Oliver 'Batman' Ravn efter sejren i kvartfinalen:

Se ALT tv fra Kragernes kvartfinale her
Se også: Galleri: Farsø Skole - Kragelundskolen
Se også: TV: Se karaktererne for Farsø Skole - Kragelundskolen

Hvem tror DU snupper sejren i drengenes semifinale i vest og booker en plads i finalen? Kan Kragerne overrumple de små Dybbøl-spillere på dødboldssituationer? Kan de lukke ned for Malaya? Kan Dybbøl bryde igennem Kragernes defensive mur? Stem her:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Fakta

Kampen mellem Dybbøl-Skolen og Kragelundskolen spilles mandag 20. april kl. 12.00 på Dybbøls baner i det sydlige Jylland, omkring 25 minutters kørsel sydøst for Aabenraa.

Adressen er: Borgmester Andersensvej 100, 6400 Sønderborg.

Klik her for ruteplan og her for vejrudsigt.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere