ZOOM: Præstelundskolen - Tønder Overbygningsskole

Drenge: Vinderen i Jylland Syd hos drengene skal findes

Præstelundskolen tager på torsdag hjemme imod Tønder Overbygningsskole i kredsfinalen i Jylland syd.
Præstelundskolen tager på torsdag hjemme imod Tønder Overbygningsskole i kredsfinalen i Jylland syd.

Torsdag 8. november klokken 11 skal det afgøres, hvem der bliver drengenes vinder i Jylland Syd, når Præstelundskolen tager imod Tønder Overbygningsskole i kredsfinalen.

De to mandskaber spiller om en plads videre i Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor der er en kvartfinale på spil. Dermed er der lagt i kakkelovnen til et spændende opgør.

Se kampfakta her.

Præstelundskolen: Solid defensiv, god offensiv
Præstelundskolen går ind til kredsfinalen med en imponerende målscore på hele 31-2. De har et solidt fundament og har blot lukket mål ind i to kampe undervejs.

Derudover er holdet også godt besat på den resterende del af banen. I offensiven har man fordelt målene godt mellem sig, og holdets topscorer Rasmus Christensen er holdets mest scorende med 11 mål.

Præstelundskolens vej til kredsfinalen:

13. september: Præstelundskolen - Give Skole, 4-1

20. september: Præstelundskolen - Balle Friskole, 16-0

9. oktober: Bredagerskolen - Præstelundskolen, 0-1

25. oktober: Lundgårdskolen - Præstelundskolen, 1-4

5. november: Præstelundskolen - Kibæk Skole, 6-0

Præstelundskolens målscore: 32-1


Stærkt fundament
Holdet har en stærk og solid defensiv, hvor holdet har et godt fundament og står godt på banen. Holdets træner har førhen beskrevet holdet som et meget kompakt mandskab, og med blot to mål lukket ind, må man i den grad sige, at Præselundskolen lever op til de vise ord.

Derudover råder Præstelundskolen også over et særdeles stærkt tvillingepar i form af Nicolai og Lucas Arvad. Begge spillere er placeret i den venstre side af banen, hvor den ene florerer i forsvaret og den anden på midtbanen. Ligesom Ankersen-brødrene i Superligaen, har Lucas og Nicolai hver i sær gode kvaliteter på banen.

Problemet for Præstelundskolen kan blive, når de kommer op imod en rigtig god modstander, for indtil videre har de ikke mødt den helt store modstand, hvilket målscoreren også fortæller en hel del om.

Interaktivt element

Interaktivt element

Se vejret for kampen her.

Interaktivt element

Tønder Overbygningsskole: Fysisk styrke
Tønder er et fysisk stærkt mandskab, hvor spillerne har en løbevillighed, der siger spar to. Holdet virker homogent og er godt besat på alle pladser.

Samtidig kan holdet finde ud af at lave mål. Indtil videre har Tønder fundet vej til netmaskerne hele 31 gange, og samtidig har holdet fordelt målene mellem sig. Holdets topscorer Victor Korff har således lavet ni mål, mens resten af spillerne har fordelt de resterende 20 mål blandt sig.

I det fremadrettede spil er Tønder ligeledes stærke, og holdet er særdeles gode til at få sat angriberne op til chancer ved hjælp af flot spil i opbygningsfasen. De fleste spillere på holdet kender samtidig hinanden fra klubfodbolden, og der er ingen af spillerne, der er bange for at bidrage til det flotte spil.

Tønder Overbygningsskoles vej til kredsfinalen

12. september: Tønder Overbygningsskole - STUK Overbygning, 15-1

17. september: Tønder Overbygningsskole - Agerskov Ungdomsskole, 3-1

8. oktober: Kongehøjskolen - Tønder Overbygningsskole, 1-6

30. oktober: Sønderskov-Skolen - Tønder Overbygningsskole, 1-4

2. november: Tønder Overbygningsskole - Grønvangskolen, 3-1

Tønder Overbygningsskoles målscore: 31-5

Stærk sidste skanse
Tønder har en særdeles stærk sidste skanse mellem stængerne i form af Emil Schmidt. I flere situationer har han reddet holdet i farlige situationer. Han er sikker i sine indgreb og kan samtidig dirigere sit forsvar til perfektion. En målmand som ham kunne mange hold helt sikkert godt bruge.

Emil Schmidt er samtidig med til at gøre forsvaret hos Tønder endnu stærkere, og indtil nu har holdet blot lukket et mål ind i hver kamp.

Interaktivt element

Interaktivt element

Se også: Få styr på foråret

 

Hvem vinder kampen?

Se resultat

Hvem vinder kampen?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen