ZOOM: Vitaskolen - Gyvelhøjskolen

Drenge: Nu skal vi finde den første finalist

Drengene fra Vitaskolen tager imod Gyvelhøjskolen i denne dyst om at vinde en plads til finalerne. Foto: Henrik Schou
Drengene fra Vitaskolen tager imod Gyvelhøjskolen i denne dyst om at vinde en plads til finalerne. Foto: Henrik Schou

Mandag 16. april kl. 9 venter den første semifinale vest for Storebælt. Drengene fra Vitaskolen tager imod Gyvelhøjskolen i kampen om at vinde en plads i denne sæsons finaler.

Se kampfakta her.

Vitaskolen: Under pres i kvartfinalen
Drengene fra Vitaskolen har været suveræne igennem hele sæsonen, men i kvartfinalen måtte de ud i forlænget spilletid for at sikre sig sejren.

Vitaskolens vej til semifinalen

7. september: Vitaskolen - Næsbjerg Skole, 10-0

2. oktober: Hjerting Skole AURA - Vitaskolen, 1-12

6. oktober: Vitaskolen - Ølgod Skole, 13-0

11. oktober: Vitaskolen - Agerbæk Skole, 22-0

6. november: Præstelundskolen - Vitaskolen, 1-5

8. november: Vitaskolen - Humlehøj-Skolen, 5-0

5. april: NOVA-Skolen - Vitaskolen, 1-1 (Efter forlænget spilletid: 1-2)

Holdets samlede målscore: 68-3

Flere returløb er nødvendige
Forsvaret har blot lukket tre mål ind i sæsonen, hvilket er en stærk præstation. Tobias Stagaard er en vigtig spiller i defensiven. I kvartfinalen var holdet dog i visse problemer rent defensivt. Der var simpelthen ikke nok spillere, der løb retur. Det skal der strammes op på før dette opgør.

Samtidig er det indimellem som om, at holdet ikke stoler på deres egen keeper. Det fører til nogle besynderlige misforståelser, hvilket eksempelvis var tilfældet ved modstanderens scoring i kvartfinalen. Her er de simpelthen nødt til at kommunikere bedre.

Forsvaret består af en række dygtige, men også meget høje spillere. Det betyder, at de sommetider har problemer med farten, når bolden bliver spillet frem i dybden. Hvis gæsterne forsøger sig med denne taktik i semifinalen, skal hjemmeholdet være meget opmærksomme. 

Holdet lykkedes med en hive en 2-1-sejr hjem efter forlænget spilletid i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou
Holdet lykkedes med en hive en 2-1-sejr hjem efter forlænget spilletid i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: 'Fuck, hvor spillede vi dårligt'

Skal op i gear igen
Offensiven har været flyvende igennem hele sæsonen. Holdet har nettet intet mindre end 68 gange. Men spillet hang ikke sammen i kvartfinalen. Klassespilleren Mads 'Zaaren' Zaar havde en dårlig dag på kontoret, og topscorer Christian Hassing så man ikke meget til. Mads Borchers var den eneste med lidt initiativ, men heller ikke han fik scoret. De skal allesammen op i gear til denne kamp. Hvis de kommer det, så bliver de meget svære at styre for udeholdets forsvar.

I kvartfinalen var der virkelig problemer med kommunikation på holdet. Der var flere af spillerne, der gik rundt og brokkede sig på banen. I semifinalen er de nødt til at have en mere positiv og konstruktiv tone.

Interaktivt element

Interaktivt element

Se vejret for kampen her.

Interaktivt element

Gyvelhøjskolen: På et hængende hår
Drengene fra Gyvelhøjskolen har formået at tage sejren hjem hver gang trods mange tætte kampe. I kvartfinalen måtte de dog ud i en straffesparkskonkurrence, før pladsen i semifinalen blev sikret.

Gyvelhøjskolens vej til semifinalen

5. september: Gyvelhøjskolen - Skovbyskolen, 6-1

12. september: Næshøjskolen - Gyvelhøjskolen, 2-5

20. september: Kjellerup Skole - Gyvelhøjskolen, 1-5

4. oktober: Gyvelhøjskolen - Skægkærskolen, 5-2

11. oktober: Forældreskolen i Århus - Gyvelhøjskolen, 2-4

3. november: Gyvelhøjskolen - Auning Skole, 4-2

14. november: Gyvelhøjskolen - Stjernevejskolen, 1-0

4. april: Gyvelhøjskolen - Nordre Skole, 2-2 (6-4 efter straffe)

Holdets samlede målscore: 32-10

Muren i målet
Forsvaret har indimellem haft problemer med at bevare koncentrationen igennem hele kampen. Det skete igen i kvartfinalen, hvor modstanderen fik et let mål, da defensiven ikke var opmærksom på de løb, som angriberne foretog. Det er de nødt til at stramme op på før dette opgør, hvor hjemmeholdet stiller med en særdeles stærk offensiv.

Christian Andersen er en af de spillere, der virkelig går forrest i det bagerste forsvar. Men holdets helt store profil befinder sig i målet. Adi Saric har med sine 198 centimeter og hurtige reaktioner været meget vigtig for holdets succes. Hvis dette opgør ender i en straffesparksafgørelse, vil han få afgørende betydning, som han havde i kvartfinalen. 

Adi Saric fylder godt i målet for holdet. Foto: Henrik Schou
Adi Saric fylder godt i målet for holdet. Foto: Henrik Schou

Se også: Helten: 'Den fedeste kamp nogensinde'

Har brug for støtte
Offensiven har haft det svært i de seneste to kampe. Holdets topscorer og anfører Jonas Werge er blevet lukket ned i både kreds- og kvartfinalen. Han kommer ofte til at ligge meget alene på toppen. Der skal mere støtte til rent offensivt i semifinalen. Ellers bliver det for let at dæmme op for.

Spillere som Christopher Nielsen og Victor Frost har gjort det virkelig godt i de seneste kampe. Victor Frost kan blive en meget vigtig brik i dette opgør. Han er nemlig særdeles god til at løbe i dybden. Hjemmeholdets forsvar har indimellem haft problemer med farten. Hvis gæsterne formår at udnytte dette, kan det blive afgørende for kampens udfald.

Interaktivt element

Interaktivt element

Her bliver kampen afgjort
Der er ingen tvivl om, at det er to stærke hold, der står overfor hinanden i dette opgør. Begge forsvar har indimellem haft problemer med koncentrationen. Hvis hjemmeholdet får alvor får gang i offensiven, kan det udvikle sig til en direkte duel imellem værternes stærke offensiv og udeholdets solide defensiv anført af keeper Adi Saric.

Find semifinalen på Facebook her.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen