Kan din lærer stave?

Styr på holdkortet: Bliv helt klar til turneringsstart

Få styr på din lærer til turneringsstart. Foto: Henrik Schou
Få styr på din lærer til turneringsstart. Foto: Henrik Schou

Så er vi i gang med første runde af verdens største skolefodbold-turnering. Det betyder også, at det er tid til at udfylde holdkortet. Din lærer skal udfylde holdkortet her. På holdkortet skal der stå alle spillernes navne. Det er meget vigtigt, at jeres efternavne også står på. Det hele skal være stavet helt rigtigt.

Se også: Find historien fra din kamp

Styr på din lærer
Hvis du skal være med i Ekstra Bladet Skolefodbold, så grib fat i din lærer. Tjek op på om dit og dine holdkammeraters navne er stavet rigtigt på holdkortet. Det er meget vigtigt, at det bliver udfyldt helt korrekt. Vi har nemlig ikke mulighed for at ændre eller rette i det, når først det står der.

Vær opmærksom på om din lærer kan stave til dit navn. Hvis du for eksempel hedder Josefine, så sørg for at tjekke, om det er stavet med 'ph' eller 'f', eller hvis du hedder Oskar med 'k' eller med 'c'.

Det er vigtigt, at din lærer skriver både fornavne og efternavne, så vi kan skelne mellem jer. Når vi skriver artikler om jeres kampe, skal der ikke være plads til misforståelser. Hvis Jens har fået en fidusbamse, skal det være klart, hvilken Jens der er tale om.

Se også: Sådan arrangeres første kamp

Holdfoto
Når Ekstra Bladets udsendte tager ud til din første kamp i turneringen, skal I have taget et holdfoto. Dette skal bruges på vores hjemmeside. Når du søger på din skole, vil du kunne se dette billede af jer. Men det er super vigtigt, at dig og dit hold stiller korrekt op. Der må højest være 14 spillere på fotoet og en holdleder. Der skal stå syv på bagerste række og syv på forreste række. Målmanden skal sidde i midten af nederste række.

Hvis du er i tvivl om noget, så få svarene på alle dine spørgsmål her.