Mestrene skifter stort ud

Snart parat: Pigerne må finde nye spillere, mens drengene imponerer

Sidste år kæmpede Kroggårdsskolen sig frem til guldet. I år har der været stor udskiftning på holdet. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Sidste år kæmpede Kroggårdsskolen sig frem til guldet. I år har der været stor udskiftning på holdet. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Sidste års vindere af pige-finalen fra Kroggårdsskolen har oplevet stor udskiftning inden dette års Ekstra Bladet Skolefodbold. Mange af de bærende kræfter på vinderholdet er gået ud. Derfor skal der nye kræfter til, hvis guldet skal forblive i Odense efter dette års turnering. Sarah Ølgaard, vinder af sidste års Laudrups Teknikerpris, går dog stadig på skolen. Kroggårdsskolens træner Kasper Holm har høje forventninger til den rødhårede tekniker, men fremhæver samtidig hele holdet.  

— Det er klart, at jeg forventer mig meget af en spiller som Sarah Ølgaard. Men det er også vigtigt at understrege, at jeg mener, at det handler om at have et godt fundament med et stabilt, bundsolidt forsvar. Så er det op til individualisterne lige at afgøre det sidste, udtaler træner Kasper Holm, da Ekstra Bladet Skolefodbold fanger ham på telefonen.

Sarah Ølgaard er klar til at forsvare Kroggårdsskolens titel. (Foto: Tariq Mikkel Khan og Claus Bonnerup)
Sarah Ølgaard er klar til at forsvare Kroggårdsskolens titel. (Foto: Tariq Mikkel Khan og Claus Bonnerup)
 

Se også: Tætte kampe og tæt finale

Svag optimist
Kasper Holm er klar over, at det kan blive vanskeligt at gentage sidste års triumf. Han udtaler, at det er svært at spå om de små marginaler. Han er dog hurtig til at understrege, at det ikke nødvendigvis altid handler om at vinde.

— Pigerne lever stadig højt på sejren fra sidste år. Men jeg har en forventning om, at vi får nogle gode og sjove kampe i den her sæson og så må vi se, hvor langt det rækker. Jeg er i hvert fald sikker på, at vi kommer til at have nogle gode kampe, og det er det vigtigste, understreger Kasper Holm.

Drengene viser styrke
Det er dog ikke kun pigerne fra Kroggårdsskolen, som er klar til kamp. Drengene viser sig også stærkt frem. Sidste år kom drengene ikke forbi første runde, men Kasper Holm har stor tiltro til sine fynske drenge.
 
— Jeg er imponeret over vores drenge i år. Det er flok dygtige fodboldspillere med et par individualister, der skiller sig ud. Hvis de kan komme igennem de første par kampe, så kan det blive rigtig godt, slutter Kasper Holm.