'Nordstjernen' klar til at tage ansvaret på sig

Ventetiden er forbi: 'Nordstjernen' og holdkammeraterne har set frem til kvartfinalen i Ekstra Bladet Skolefodbold

Christina 'Nordstjernen' Pedersen jubler efter sejren i kredsfinalen. (Foto: Henrik Schou)
Christina 'Nordstjernen' Pedersen jubler efter sejren i kredsfinalen. (Foto: Henrik Schou)

Nu er det endelig tid. Ventetiden er forbi. En lang vinter er overstået. Pigerne fra Vester Hassing Skole har for andet år i træk spillet sig i kvartfinalen i Ekstra Bladet Skolefodbold, og hos holdets helt store profil, Christina 'Nordstjernen' Pedersen, har kampen fyldt meget derhjemme.

Se også: TV: 'Nordstjernen' igen for alene om at lyse op

- Jeg kan næsten ikke beskrive det. Der har været så meget ventetid op til denne kamp, siger hun til Ekstra Bladet Skolefodbold.

- Min søster og jeg har talt rigtig meget om det, især sammen med vores far, som også går rigtig meget op i Ekstra Bladet Skolefodbold. Vi glæder os super meget til kampen. Vi går meget op i fodbold herhjemme, så det har fyldt en del.

Se også: Kvartfinalist: Vester Hassing Skole
Se også: TV: Frisparkstræning betaler sig

Tager ansvaret på sig

Hun har fået tilnavnet 'Nordstjernen', fordi hun lyser op og går forrest for sine holdkammerater. Hun viser virkelig vejen. Og hun tager gerne ansvaret på sine skuldre.

- Det handler om at holde hovedet højt. Hvis man kommer bagud er det ikke altid lige nemt, men vi prøver så godt vi kan. Og jeg prøver at tage ansvaret på mine skuldre og gøre mit bedste.

- Jeg har haft nogle gode kampe og har spillet godt og fået nogle af de andre med.

'Nordstjernen' med anførerbindet og nummer 4 på ryggen går altid forrest for sit hold. (Foto: Henrik Schou)
'Nordstjernen' med anførerbindet og nummer 4 på ryggen går altid forrest for sit hold. (Foto: Henrik Schou)

Se også: TV: Kvartfinaleklar efter straffedrama

Sætter Vester Hassing på Danmarkskortet

Men skolefodbold er ikke kun vigtigt for Christina, hendes tvillingesøster og resten af pigerne på holdet. Det er vigtigt for skolen og for hele byen.

- Det er mega fedt. Skolefodbold betyder specielt meget for vores skole, fordi vi ikke er den største skole og man hører nok ikke så meget om Vester Hassing.

- Så det er super fedt, at kunne komme så langt igen. Vi får sat Vester Hassing på Danmarkskortet.

Kaptajnen får overrakt sin guldmedalje efter kredsfinalen. (Foto: Henrik Schou)
Kaptajnen får overrakt sin guldmedalje efter kredsfinalen. (Foto: Henrik Schou)

Se også: TV: 'Pilen' peger opad

Skal møde et af Danmarks bedste hold

I sidste års udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold nåede pigerne fra Vester Hassing Skole semifinalen. De har stadig mulighed for at opnå det samme i år, men det kræver en sejr i en vanskelig kvartfinale mod Ungdomsskolen Ry.

- Min søster og jeg har været inde og kigge lidt på dem. De er et meget viljestærkt hold og de bakker hinanden godt op. Hvis man kommer forbi én, så kommer der en lige bagefter og tackler en. De har et godt, stabilt hold med nogle viljestærke piger.

Se også: Galleri: Vester Hassing Skole - Karensmindeskolen

- Jeg tror det bliver en tæt kamp. Det er en kvartfinale, så vi skal møde et af Danmarks bedste hold.

- Hvis vi spiller op til vores bedste, og det er jeg sikker på at vi gør, så tror jeg vi vinder 2-1, siger 'Nordstjernen' afslutningsvis, da vi spørger ind til et forsigtigt bud på resultatet.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere