Poul Madsen: Stort for os at være med

Prominente navne: Alle er enige om, at Ekstra Bladet Skolefodbold er en fantastisk turnering

Poul Madsen var til stede ved finalerne i Ekstra Bladet Skolefodbold. Han understregede, at så længe han er chefredaktør på Ekstra Bladet, vil turneringen bestå. (Foto: Henrik Schou)
Poul Madsen var til stede ved finalerne i Ekstra Bladet Skolefodbold. Han understregede, at så længe han er chefredaktør på Ekstra Bladet, vil turneringen bestå. (Foto: Henrik Schou)

Landstæner Åge Hareide var på plads på tribunen og på grønsværen, da han efter begge finaler uddelte medaljer og vandrepokaler.

Men den danske landstræner var ikke det eneste prominente navn på Tre-for Park ved finalerne i Ekstra Bladet Skolefodbold. Også Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen og administrerende direktør i DBU, Claus Bretton-Meyer, var til stede. De var begge enige om, at Ekstra Bladet Skolefodbold er en fantastisk turnering. Læs hvad de havde at sige herunder.

Se også: Årets mestre er ...
Se også: De løb med priserne

Poul Madsen, Ekstra Bladets chefredaktør:

- Ekstra Bladet Skolefodbold er et begreb, der er lige så velkendt som side-9 pigen i EB-universet. Så det er stort for os at være med til også, og det giver os mulighed for at komme i kontakt med en masse unge læsere ude på skolerne, der følger turneringen på diverse medieplatforme. Turneringen er en fantastisk begivenhed for breddefodbolden i Danmark, og jeg kan garantere, at Ekstra Bladet vil fortsætte med at støtte den, lige så længe jeg er chefredaktør. For det er en stolt tradition, og noget vi ser frem til hvert eneste år.

Se også: TV: Se højdepunkter fra drengefinalen

Claus Bretton-Meyer, adm. direktør i DBU:

- Ekstra Bladets skoleturnering er noget, som er rodfæstet dybt i kulturen på virkelig mange skoler over hele landet. Det er selvfølgelig en turnering, som hylder bredden, og alle kan være med, men jeg vil da gerne indrømme, at vi i DBU har mange U-landstrænere til stede for at kigge på dygtige drenge og piger. Mange er allerede inde omkring U-landsholdene, men der er altid nogle nye ansigter, der dukker op hvert år. Og så er det jo dejligt at se så mange glade og stemningsfyldte unge mennesker samlet om fodbolden. Det er målet med det hele.

Claus Bretton-Meyer nød de to finaler fra tribunen på Tre-for Park i Odense. (Foto: Henrik Schou)
Claus Bretton-Meyer nød de to finaler fra tribunen på Tre-for Park i Odense. (Foto: Henrik Schou)

Se også: TV: Alle mål fra Frederiksborg-sejr

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere