Sådan ender drengenes finale i Parken

Herrefight: Røven på komedie for sidste gang i år

Ekstra Bladets Henrik Schou følger hver eneste dag skolefodbolden på tæt hold igen i år. (Foto: Thomas Sjørup)
Ekstra Bladets Henrik Schou følger hver eneste dag skolefodbolden på tæt hold igen i år. (Foto: Thomas Sjørup)

Hvert år er de her artikler samlet de mest læste. Der er masser af læsere til mine bud på holdenes vinderchancer. Skønt at vide, der findes læsere ude i landet:)

Læs hele programmet for Parken her

Toppen af poppen
Faktisk har det her i slutspillet vist sig, at jeg har lagt kæmpe pres på flere hold ved at udpege dem som kæmpe favoritter. Det har været svært for dem alle at efterleve det. Selv i kampe med en 80/20 fordeling har det været tætte kampe. Alle er nervøse, når man kommer så langt i verdens største skoleturnering. Det er klart.

Jeg kører over 8000 kilometer hver sæson for at se de godt 70 kampe bare i efteråret. Heldigvis har jeg masser af gode spejdere ude, der tipper mig om spændende spillere og hold. Men i starten dækker jeg jo alle hold, først senere bliver der fokus på de bedste. Toppen af poppen.

Gætteleg
Jeg ser samtlige 16 kredsfinaler (1/8-finalerne), de otte kvartfinaler og de fire semifinaler. Jeg har altså set alle hold her i finalen mindst tre gange, et par af dem fire gange. Mine gæt sker ikke med en terning, jeg har tilbragt meget tid sammen med de her unge talenter.

På baggrund af al den viden peger jeg på mine bud på vinderne. Sidste år havde jeg to forkerte, det havde jeg igen i år. Det er svært at forudsige straffe....

Læs også: Hvad synes du om skolefodbold

Teknik og taktik
Fra Fyn kommer Hunderupskolen med et solidt holdkort, der er sammensat af den yderst kompetente træner, der selv har vundet den rigtige pokalturnering i Parken for OB. Han er super til at læse modstanderne, det så man tydeligt i semifinalen mod Grønvangskolen, der havde otte gengangere fra sidste års semifinalenederlag.

Selve holdet har ingen svage punkter, de viser godt teknisk spil langs jorden og bakker godt op i kæderne. Profilerne er den lille kaptajn Johan og resten af især midtbanen. Oppe foran kunne de godt være skarpere, men det lykkes hver gang at få puttet et par pinde ind. Især af Amir.

Hør deres slagsang HER

Hos Ellemarkskolen hviler rigtig meget på Sadik. Alt for meget. I hvert fald hvis temperamentet koger, og han sælger sit hold som i semifinalen, hvor han ryger ud for tåbeligt at kaste med bolden lige foran dommeren. Ikke så dumt som John Terry mod Barcelona, men dumt. Især fordi han er super dygtig med bolden og kan nogle ting, som virkelig er værd at se på. Men han desværre også det modsatte, den går altså ikke i Parken foran en Superligadommer og to lige så skarpe på linjerne.

På midtbanen er især Ishak Berk mange point værd. Han reddede holdet to gange i kvartfinalen, da de var bagud ude mod Hellebækskolen. Her var Sadik mest optaget af at brokke sig, så gik Ishak foran i stedet. Flot gået.

Jeg tror på, at Hunderupskolen har en plan med Sadik, så han ikke får lov at boltre sig. Det øvrige angreb gør ikke meget væsen af sig, så uden Sadik i den frie rolle bliver det svært. Og umuligt hvis han igen præsenteres for indholdet i dommerens lomme.

Pokalen ryger i år over Storebælt til Fyn.

Chancevurdering: Hunderupskolen - Ellemarkskolen (kl.15.25) - 55-45%

Følg mig på Twitter

Bliv ven på Facebook

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere