De får de sidste to pladser i Parken

Jylland og Fyn er klar: Nu mangler vi kun to kampe på Sjælland

Ekstra Bladets Henrik Schou følger skolefodbolden hver dag på 7. år. (Foto: Thomas Sjørup)
Ekstra Bladets Henrik Schou følger skolefodbolden hver dag på 7. år. (Foto: Thomas Sjørup)

Ikke for at vade i det, men jeg fik ret i to ud af to i semifinalerne vest for Storebælt. Kolind var bedre end Farsø på dagen, og Hunderupskolen stod med 52-48 i chancer til liiiige at nappe den for næsen af sidste års semifinalister fra Grønvangskolen. Begge dele holdt stik. Så jeg vover pelsen og stikker to gæt mere ud.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der nu?

Læst lektier i Ekstra Bladet
Drengekampen åbner ballet og bliver super spændende. Jeg tror på, at Ellemarkskolen ved at spionere mod Skolen på Herredsåsen i deres kvartfinale, har læst deres modstandere godt. Men de kan læse herfra til juleaften, de skal have styr på deres anfører, hvis drømmen skal i hus. Sadik spillede som en drøm i kredsfinalen, kvartfinalen var en skidt kamp for ham. Jeg håber, at alle fra Ellemarskolen har læst godt på lektien - og vores tekster i Ekstra Bladet - Sadik fører holdet an mod Parken.

LÆS OGSÅ: Vejen til Parken

Ellemarkskolen - Skolen på Herredsåsen - spilletid kl. 10.00

Hold øje med: Sadik Krdzic er fantastisk, når han vil. Udeholdets kollektiv er stærkt, Farzan Khayani er farlig i front. Mads Tranberg lukker flot af i målet.

Chancevurdering: 60-40

Rigtig pokalfighter
Pigerne fra Ringsted løber med sejren over tøserne af granit fra Bornholm. Udeholdet har simpelthen for få strenge at spille på. Line skal lave det hele. Unge Caroline nede bagved er dygtig, men ude på kanterne går det for langsomt. Og oppe foran mangler i DEN grad en angriber.

Dagmarskolen - Nexø Skole - kl. 13.30

Hold øje med: Dronning Dagmar er høje Camilla Risager. Natascha Wollesen er en sikker pokalfighter i Parken. Nexøs Line Nielsen er klart største aktiv for Bornholms stolthed.

Chancevurdering: 60-40

Fuldt hus
Jeg går efter at få fire ud af fire rigtige. Ligesom sidste år.....

HUSK: Tip mig på skolefodbold@eb.dk som altid, hvis I har en god historie !

Følg mig på Twitter

Bliv ven på Facebook

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere