Vipti vapti

Længere er den ikke: Det er jo bare at vinde sin sidste kamp, så står den på kredsfinale

Ekstra Bladets Henrik Schou følger skolefodbolden hver dag på 6. år. (Foto: Thomas Sjørup)
Ekstra Bladets Henrik Schou følger skolefodbolden hver dag på 6. år. (Foto: Thomas Sjørup)

Vipti vapti, sådan siger min seks-årige datter Luna, når noget bare lige skal klares hurtigt. Så er det blot at fikse det, klappe i hænderne og udbryde vipti vapti.

Det samme gælder jo næsten for alle jer, der spiller jeres sjette runde kampe disse dage. Vind den, og I står i kredsfinalen. Det samme som 1/8-finalen i Danmark. I verdens største skoleturnering, Ekstra Bladet Skolefodbold....

Can you feel the pressure.....

Nu er det alvor
Når man har vundet i sjette runde er selve turneringen slut. Så er man i slutspillet, hvor særlige regler gælder. DBU fastsætter tid og sted for ALLE kampe, der ikke kan rykkes. Banerne skal helst indhegnes osv., alt skal være på toppen. En plads i forårets kvartfinaler står på spil.

LÆS OGSÅ: Sådan spilles kredsfinalerne

I foråret spilles kvart - og semifinaler før det store finalestævne i Parken, som bliver et brag. Det er nemlig vores 50 års fødselsdag, så den skal bare have max gas.

Hvis I vil med, så vind jeres kredsfinale. Vipti vapti....

Bliv fan på Facebook