Kørt ud af kunstgræsset

Igen og igen: Skolen på Herredsåsen tabte for andet år i træk finalen med 3-0

Ekstra Bladets Henrik Schou følger skolefodbolden tæt hver dag. (Foto: Thomas Sjørup)
Ekstra Bladets Henrik Schou følger skolefodbolden tæt hver dag. (Foto: Thomas Sjørup)

FARUM (Ekstra Bladet): Allerede tidligt i kampen lignede det en massakre. Men heldigvis for Skolen på Herredsåsen fik de kun lov at blive mast med 3-0. Efter at have snublet sig frem til finalen på tre gange straffesparks-sejre i rap, så gik den altså ikke længere.

De mødte overmagten i form af de stærke piger fra Bording Skole, der sad på alt fra start.

Se også: De vinder finalerne

Tordentvillingerne

Jeg havde skudt kampen til at være omkring 55 - 45 i Bordings favør. Det var faktisk forkert, selv om Bording rent faktisk vandt. Den skulle have været 80-20 i første halvleg, hvor det kun blev til et hjørnespark og en løs bold hist og her.

Tordentvillingerne Sara og Karen Holmgaard viste sig endnu en gang som banens klart bedste spillere. Igen og igen fandt de hinanden smukt og lagde på skift op til chancerne.

Se også: De vandt priserne hos pigerne

Sande mestre

Efter pausen kom Herredsåsen ud med mere gejst og kom bedre med. Men det var for sent. Finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold 2013/14 blev fortjent vundet af de midtjyske tøser fra Bording Skole, der kan hygge sig på vejen hjem over Storebælt med vandrepokalen i hus.

Tillykke til Bording - de sande mestre!

PS: Og nu er jeg på 8-5 i min score......py-ha.

Mr. Skolefodbold

Henrik Schou
Ekstra Bladet

Se også: Kampfakta: Bording-sejren minut for minut