Mr. Skolefodbold: De vinder mandag

Herrefight: Første semifinale bliver en tæt og fysisk affære med få mål

Ekstra Bladets Henrik Schou - kaldet Mr.Skolefodbold - har fulgt turneringen tæt gennem 12 år og set mange hundrede kampe. (Foto: Thomas Sjørup)
Ekstra Bladets Henrik Schou - kaldet Mr.Skolefodbold - har fulgt turneringen tæt gennem 12 år og set mange hundrede kampe. (Foto: Thomas Sjørup)

Hverken Kolding Realskole eller Karensmindeskolen vinder store trofæer på teknikken. Det er ikke så kønt, men det har virket godt nok for dem begge til at nå semifinalen i verdens største skoleturnering. Den første af de fire semifinaler kommer til at stå mellem to hold, der har fightet sig vej til den sidste dyst før finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Der er få drenge, men mange unge mænd på holdene. De har i den grad spist op og er ikke lige sådan at vælte. Fysikken kommer til at spille en stor rolle, der bliver ikke givet mange græsstrå væk uden kamp/skulder/frispark.

Se også: ZOOM: Kolding Realskole - Karensmindeskolen

Vi ses i klubben
Begge hold består næsten udelukkende af spillere fra et klubhold. Det er uden tvivl en kæmpe fordel at spille sammen til hverdag - og endda på de samme pladser på banen. Det er sjovt nok gældende for både vinderne af Jylland Nord og Fyn, det er næsten helt rene klubhold. I den tilsvarende kamp på Sjælland optræder kun ganske få i samme klub.

Det har også været tydeligt i både kredsfinale og kvartfinale, hvor både Kolding og Karensminde først og fremmest har stået godt på banen. De kender alle deres plads og er særdeles svære at trænge igennem. I de to midterforsvar styrer anføreren showet, både 'Jordbærhjelmen' og 'Pandebåndet' har godt styr på tropperne.

I den modsatte ende af holdkortet ser det til gengæld ikke så godt ud. Pænt sagt.

Se også: TV: Gud hjalp 'Jordbærhjelmen' igen

Tamme angreb
Hvis de mange tilskuere på Kolding Stadion skal have noget at klappe over, så kan vi alle kun håbe på, at der er fundet nogle angribere frem til den vigtige kamp. Og at støvlerne er spændt på den rigtige fod. For det har GODT nok været skidt hos begge mandskaber. Faktisk har de været tandløse oppe foran. Der kommer forhåbentlig andre boller på suppen, ellers ender denne kamp i endnu en omgang straffe.

Jeg ser jo alle kredsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finaler. Mandagens to hold er helt sikkert dem med de mest uskarpe frontløbere. Tager man ufarlige angribere og blander dem med stærke forsvar, så lugter det af meget få mål. Om overhovedet nogen.

Se også: TV: 'Pandebåndet' blev den store helt

Sådan går det
Men et af holdene går jo mandag aften i seng som de lykkeligste knægte vest for Storebælt. De har nemlig sikret sig en plads i finale nummer 54 siden 1961 i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hjemmebanefordelen og lige nogle få ekstra procents kvalitet giver følgende fordeling:


Kolding Realskole - Karensmindeskolen : 55 - 45 %

Læs ALT om slutspillet her


Venlig hilsen
Mr. Skolefodbold
Henrik Schou

Er du enig med Mr. Skolefodboldl? Stem nedenfor!

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere