Mr. Skolefodbold: De vinder tirsdag

Første drengeslag: Disse drenge snupper billetten til semifinalen

Mr. Skolefodbold følger på 12.år Ekstra Bladet Skolefodbold hver dag. (Foto: Luna Schou)
Mr. Skolefodbold følger på 12.år Ekstra Bladet Skolefodbold hver dag. (Foto: Luna Schou)

Stjernevejskolen fra Hedensted er uden tvivl den bedste skole i den 55. udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold. De har nemlig både pige - og drengeholdet med helt fremme i kvartfinalerne i verdens største skoleturnering. Flot gået!

Drengene skal på hjemmebane op mod Farsø Skole fra Jylland Nord. Alt om begge hold er godt og grundigt tygget igennem som altid i vores ZOOM-artikler. Her kan du læse detaljer og fakta om de to hold og deres vej fra første kamp tilbage sidste sommer.

Jeg er så heldig nu på 12 år at følge med hver eneste dag og var også med ved alle kredsfinaler i november. Hvert år giver jeg op til kvartfinalerne mine bud på, hvem der har de bedste chancer for at vinde, da jeg som den eneste jo har set alle hold i aktion.

Se også: ZOOM: Stjernevejskolen - Farsø Skole

Se også: 'Mambaen' har styr på taktikken

Slange i paradis
Hjemmeholdet har scoret et hav af mål, målscoren hedder usædvanlige 61-6. Meget, meget imponerende. 15 forskellige spillere har prøvet at juble, det kan ingen andre hold vist prale med. Rasmus 'Krølle' Schmidt er stærk på midten og kan også hamre kasser ind. Mathias 'Stjerneskuddet' Kubel er også med til at gøre midtbanen både bred og især meget offensiv.

Drengene elsker at have bolden og spiller flydende og hurtigt, når det kører for dem. Men dette er også tilfældet for deres modstandere, der ligeledes har været skarpe i deres kreds. De har bare kunne nøjes med 18 scoringer og seks den forkerte vej. Det har været mere tætte og intense kampe.

Japhet 'Mambaen' Bamba, Mads Roed og Jonas Sneftrup har nettet de 15 af gangene, det er den farlige trio at holde øje med. Især er 'Mambaen' værd at passe på. Det viste han os alle i kredsfinalen, hvor han huggede til to gange og sikrede tidlige julegaver til det nordlige Jylland.

Farsø har en klar overvægt af kvalitet fremme på banen, forsvaret har ikke samme styrke. De var for usikre og spillede ikke godt nok sammen med de øvrige kæder i kredsfinalen, og det kan blive dyrt mod Stjernevejskolen. Her er så mange spillere, der er klar på at få netmaskerne til at blafre.

 

Se også: 'Stjerneskuddet' forventer mange mål på ny

Flot stjernehimmel
Det bliver efter alle tegn i sol, måne og stjerner netop det helt afgørende i denne vigtige kamp. Stjernevejskolens drenge bør kunne dirke forsvaret op hos Farsø med deres mange offensive folk, mens de også holder især den hurtige og fysiske 'Mamba' nede. Det ligner en hjemmesejr.

Sådan går det: Stjernevejskolen - Farsø Skole: 60 - 40 %

Vi ses til kampen!

Mr. Skolefodbold
Henrik Schou
Ekstra Bladet

Se også: Følg alle semifinalerne live

Se også: Mr. Skolefodbold: De vinder mandag

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere