Mr. Skolefodbold: De vinder torsdag

Ensrettet trafik: Den sidste semifinale har de største favoritter

Ekstra Bladets Henrik Schou - kaldet Mr.Skolefodbold - har fulgt turneringen tæt gennem 12 år og set mange hundrede kampe. Han har gjort udeholdet til KÆMPE favoritter.(Foto: Thomas Sjørup)
Ekstra Bladets Henrik Schou - kaldet Mr.Skolefodbold - har fulgt turneringen tæt gennem 12 år og set mange hundrede kampe. Han har gjort udeholdet til KÆMPE favoritter.(Foto: Thomas Sjørup)

Nu startede jeg jo ikke ligefrem særlig godt ud denne uge. Faktisk meget lidt troværdigt.  I begge kampe skød jeg på en sejr til de forkerte. Både hos drengene og pigerne vest for Storebælt hed mine odds 55 mod 45 %. Men altså i sidste ende til de forkerte.

Se også: Mr. Skolefodbold: De vinder mandag

Det VAR altså to meget lige kampe. Den første blev afgjort på et langskud fra 20 meter, som keeperen skulle have taget. Bagefter misbrugte hjemmeholdet to kæmpe chancer til at udligne. Nummer to røg ud i straffe efter 0-0, hvor en hel del forsøg blev misbrugt.

Så det ER svært at skyde på de sidste og helt afgørende kampe om en plads i finalerne i verdens største skoleturnering.

Se også: ZOOM: Nykøbing F. Realskole - Frederiksborg Byskole

Bør ligge vågne om natten
Denne udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold har dog i den sidste af de fire semifinaler et hold, der kun kan være store favoritter til at gå videre. Alt andet vil ikke bare være en KÆMPE overraskelse, det vil også være nærmest pinligt.

For Frederiksborg Byskole har altså fire landsholdsspillere og flere på vej, som bare ikke er helt gamle nok til landshold. En af dem - Sofie Bredgaard - er en af holdets bedste spillere. Sammen med anfører Kamilla 'Styrmand Karlsen', Silje Simonsen, Josefine Funch og Thea Brich i buret er det ganske enkelt en direkte frygtindgydende flok at tænke på.

De har tilsammen kun ganske få svagheder, som du kan læse om her..

Se også: TV: 'Styrmand Karlsen' indkalder til møde før semifinale

Se også: TV: Stoppet af 'Albatrossen'

God tur hjem
Hos hjemmeholdet Nykøbing Falster Realskole svæver især Alba 'Albatrossen' Termann over alle som den absolut største profil. Hun er klart den bedste spiller på holdet og har undervejs i turneringen haft forsvaret under kontrol. Der er også andre lyspunkter. Blandt andre Caroline Gram, som er lynhurtig i front og kan skabe problemer for ethvert forsvar. Også Ida Kulle er et stærkt godt fremad banen, hvor hendes dybdeløb ofte er farlige. Men der er et stykke op til gæsterne.

Jeg har allerede set begge hold flere gange. Hjemmeholdet to - gæsterne tre gange. Ud fra dette er der ingen tvivl hos mig. Ellers bør gæsterne fra Frederiksborg Byskole blaffe hjem og ikke køres i bus. De er kanon store favoritter og vil både gøre grin med mig og deres egne færdigheder, hvis de ikke vender hjem med billetterne til finalen 28. april i Odense.

Sådan går det:

Nykøbing F. Realskole - Frederiksborg Byskole : 20 - 80 %

Læs ALT om slutspillet her

Venlig hilsen
Mr. Skolefodbold
Henrik Schou

AFSTEMNING HER

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere