For tredje år i træk skal finalisterne til Fyn for at spille om medaljer og priser. Finalerne bliver nemlig spillet på EWII Park i Odense torsdag 27. april.
Finalisterne skal dermed spille på samme græstæppe, som klubben OB gør til daglig. Det bliver altså noget af en oplevelse, der venter finalisterne.
Her er programmet for finalerne:
12.00 Hovedindgangen åbner. Prøv vores sjove aktiviteter, f.eks: Speedcage: Hvem af jer kan sparke hårdest til en bold? Ansigtsmaling: Bliv malet i dit favoritholds farver. Straffesparkskonkurrence med Dribly
13.00 Pigernes finalekamp imellem Stjernevejskolen og Hedegårdsskolen fløjtes i gang.
14.35 Finaleshow med fede rytmer fra Jimilian!
15.00 Drengenes finalekamp imellem Stjernevejskolen og Marie Kruses Skole fløjtes i gang.
17.00 Tak for en festlig dag!
Tilmeld dig eventet for finalerne her.
Der er gratis indgang, så det er bare med at møde op og se to spændende finaler.