Zoom: Skolen på Herredsåsen (Piger)

Storsejre: Pigerne har kun vundet store sejre, og ingen har endnu scoret mod dem

Glade vinderpiger fra Herredsåsen efter 5-0-sejren over Nyrupskolen. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Glade vinderpiger fra Herredsåsen efter 5-0-sejren over Nyrupskolen. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)

Der er to skoler, der har begge hold med i turneringen. Skolen på Herredsåsen og Kjellerup Skole.

Førstnævnte spiller i morgen kredsfinale mod Himmelev Skole (pigerne) og Jægerspris Skole (drengene).

LÆS OGSÅ: De er klar til kredsfinalen

Vi ser nærmere på Skolen på Herredåsens to hold.

Læs om drengene HER

Pigerne:

- Vi har det allesammen godt med denne turnering, og når vi er på udebane, bliver resultatet altid ringet hjem til skolen, hvorefter der foretages et allekald, så skolens elever kan få noget at glæde sig over - altså, hvis vi har vundet, har pigernes træner Mette Elmelund fortalt.

- Og hvis vi er langt fremme i turneringen, så er der liveopdatering efter hver scoring som allekald.

LÆS OGSÅ: Sukkerbold

At pigerne er nået langt i år kommer ikke bag på nogen, når man ser på deres succes i turneringen. De har scoret 39 mål, og ingen af deres modstandere har endnu scoret på dem.

Største sejr var i 1. runde på 15-0 over Svebølle Skole.

Farlige piger
Men med tre 5-0-sejre og en 9-0-sejr så er der ingen tvivl om, at det er målfarlige piger, der møder Himmelev Skole i kredsfinalen.

En stor del af æren for pigernes 39-0-score kan målmand Rikke Keller tage.
Rikke har stået på mål gennem 6 år i Raklev. Trods sin manglende højde har hun ingen problemer med at redde bolden. For hun er meget hurtig og smidig med stor springkraft. Samtidig har hun et godt blik for spillet og er god til at dirigere sit forsvar.

Profilerne
Herredsåsens anfører, Kechia Due, er en af holdets talenter. Hun mestrer blandt andet at score på langskud. Hun har scoret fem mål i alt.

Ingen spiller på holdet har dog scoret så mange mål som Camilla Petersen. 12 mål er det blevet til i alt.
Fem spillere har stået for størstedelen af de mange mål. Camilla er sammen med Keichia en del af inderkredsen på fem spillere, der har ledt holdet på vinderkurs.

LÆS OGSÅ: Kvit eller dobbelt

Femkanten består yderligere af Katrine Jensen og Camilla Jensen, der begge har scoret 7 mål, og Therese Ibsen der har scoret fire mål.

Pigerne nåede 4. runde i 2009 og i 2010, så de kan godt være stolte over deres præstation allerede nu, men mon ikke de satster på fortsat at holde målet rent og løbe med sejren.

LÆS om modstanderne fra Himmelev HER

Følg kredsfinalerne her på siden og på Facebook