Jægeren

Første hold i kredsfinalen: Daniel Rogers førte an for Jægerspris Skole

Daniel Rogers skriger glæden ud efter sit kanonmål til 3-2. (Foto: Henrik Schou)
Daniel Rogers skriger glæden ud efter sit kanonmål til 3-2. (Foto: Henrik Schou)

JÆGERSPRIS (Ekstra Bladet):
Et sandt mareridt er slut for 14-årige Daniels Rogers. Gennem over to år var han skadet. Knæ, led og baglår. Det hele var skidt for den unge knægt. Først i år er det igen blevet muligt at trække fodboldstøvlerne på igen.

Trist for Himmelev Skole, der ude tabte med 4-2 til et Jægerspris-hold i fin form og med solid opbakning fra flere hundrede tilskuere med trommer og slagsange.

Se det STORE galleri fra kampen HER

Ligger på lur
Som en anden jæger ligger Daniel på lur efter chancen, som han ofte også selv skaber for de andre. Ingen kan se, at han har været længe væk fra græsset.

- Vi spillede flot fodbold i dag. De andre var gode, men vi var bare bedre til at holde dem nede, siger Daniel om sejren i sjette runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Jægerspris Skole blev således det første hold i Danmark, der sikrede sig adgang til årets sidste kamp, kredsfinalen. Det samme som 1/8-finalen i hele landet.

Kredsfinalen i Sjælland Midt spilles tirsdag 8. november kl.14. (hjemme/ude fastsættes af DBU/Ekstra Bladet senere).

Sådan spilles kredsfinalerne

Larm og bongotrommer
To gange kom Jægerspris Skole foran. Og to gange snorksov de selv i forsvaret, så Himmelev fik lov at udligne med to mål med hovedet. Begge gange på dødbolde, der blev sendt ind tæt ved mål.

- Det er jo det samme hver gang, vi får ikke clearet. Det skal vi klart have gjort noget ved til næste gang, siger Daniel, der så til gengæld fik rettet op på sagerne med egne fødder.

Målet til 3-2 var topklasse. Et solidt hug fra omkring 20 meter.

- Jeg skulle bare afslutte hurtigt med højrebenet med et hug, og så sejlede den ind oppe i hjørnet. Jeg troede sgu, at den gik forbi.

Men det gjorde den ikke, og jublen brød ud på stadion.

Se fakta fra kampen her

Bringer os sammen
Et klokkeklart straffe blev desværre overset kort før tid, hvor Himmelev kunne have udlignet for tredje gang. I stedet fik Jægerspris sat trumf på med endnu et langskud til fortjent 4-2 sejr.

Der skal trænes dødbolde, og så skal højre side af banen inddrages, hvis drengene skal have lov at spille til foråret. Lige nu sker for meget via Daniel.

- Vi vil helt sikkert gerne have flere kampe, siger 8. klasses-profilen med et stort smil og fortsætter:

- Lige nu er vi en slags helte på skolen, der kommer masser af fede kommentarer fra lærere og elever. Og så følger vi jo alle sammen med på Ekstra Bladets hjemmeside, hvor det er fedt at se sig selv også.

- At spille skolefodbold bringer jo skolen tættere sammen, slutter Jægeren fra Jægerspris Skole.

LÆS: Stilhed for afdøde Mikkel

LÆS OGSÅ: 14 spark skulle der til

Bliv fan på Facebook