Der blev gået til stålet

Der var store målchancer, da de to Holbæk-skoler Østre Skole og Holbæk Private Realskole mødtes

Østre Skoles anfører Victor Garcia og privatskolens Emil W kæmper om bolden. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
Østre Skoles anfører Victor Garcia og privatskolens Emil W kæmper om bolden. (Foto: Bjarne Friis Jensen)

Der blev gået til stålet, da Østre Skole og Holbæk Private Realskole tørnede sammen på bane 5 på Holbæk Stadion, og begge hold spillede sig frem til store målchancer.

Østre Skole – og især Max Christensen - var i første halvleg bedst til at udnytte disse chancer. Max sørgede for med et oplæg og to scoringer for at Østre Skole kunne gå til pausen med en 3-0 føring.

LÆS OGSÅ: Stenhus lytter altid til træneren

Mere koldblodige spillere
Denne føring var alt for stor set i forhold til spil og chancer, så hvis privatskolens spillere havde været lidt mere koldblodige og ikke mindst heldige, kunne stillingen ment have været lige. Som træner Kasper Pedersen lidt ærgerlig sagde :”hvor er det svært at holde gejsten oppe, når de får så lette mål, og vi ikke kan ramme målet”.

Fordel af rygvind
I anden halvleg fik privatskolen fordel af rygvind, og midt i halvlegen lykkedes det endelig at få udbytte af anstrengelserne, da bamsevinder Daniel Rønnman scorede på et straffespark.

Nu blev alle ressourcer sat ind for at vende kampen, men Østre Skole forsvarede sig dygtigt og heldigt, og selv om bolden ramte stolper og overligger mindst fem gange, måtte privatskolens drenge slukørede erkende, at kampen var tabt.

SE FAKTA FRA KAMPEN HER

En af de spillere, der kunne ærgre sig mest var Francisco Hansen (fair-play håndklæde), som utrættelig løb frem og tilbage på banen – snart sidste mand og snart forreste mand.

Gennem hele kampen sekunderede privatskolens trænere Kasper Pedersen og Simon Rasmussen flot med gennemtænkte og positive tilråb til deres spillere, men heldet var simpelthen ikke med holdet i dag.

Bliv fan på Facebook