Farvel til skolefodbold

Ude: Grevinge Centralskole har spillet sin sidste skolefodboldkamp i et stykke tid

De tre glade bamse- og håndklædevindere: Marcus, Liv og Thor (fra venstre af). (Foto: Bjarne Friis Jensen)
De tre glade bamse- og håndklædevindere: Marcus, Liv og Thor (fra venstre af). (Foto: Bjarne Friis Jensen)

Ekstra Bladet Skolefodbold fylder 50 i år. Turnering nr. 51 er der i hvert fald én skole, der ikke kommer til at opleve. Det er Grevinge Centralskole fra Midtsjælland.

Nye boller på suppen
På grund af strukturændringer i skolevæsenet i Odsherred Kommune har Grevinge Centralskole ingen 7. eller 8. klasser og kun én 9-klasse. Det var således ikke nemt at stille hold til Ekstra Bladets skolefodboldturnering, men eleverne ville deltage, så derfor blev det nødvendigt at tage tre piger og tre drenge fra 6. klasse med på holdet.

Læs fakta om kampen

God indstilling
I 1. runde skulle de på hjemmebane møde Gislinge Skole, men optimismen lå på et lille sted forud for kampen.

- Jeg tror ikke vi vinder, sagde en af eleverne fra 6. klasse, før han fortsatte:

- Men vi gør det så godt, vi kan, og det er nok sidste år, vi er med.

LÆS OGSÅ:Far og søn

Med den indstilling kæmpede eleverne fra Grevinge alt, hvad de havde lært, og så længe kræfterne slog til lykkedes det at holde Gislinges målchancer nede. Således var stillingen ved pausen kun 0-3.

I pausen gav træner Thorbjørn Bromann sine spillere endnu mere gejst ved bl.a. at sige, at det var vigtigt ikke at give op, selv om Gislinge-drengene skulle få et par mål til. Der skulle kæmpes om hver eneste bold.Det var vigtigt at vedblive med at kæmpe om hver eneste bold. Hjemmeholdet gav aldrig op, men tabte dog stadig 11-0. Grevinge Centralskoles Thor Christensen fik fidusbamsen for sin enestående fight og 6-målsskytten Marcus Wullf kunne modtage fidusen for Gislinge Skole.

LÆS OGSÅ:Scor et lynmål

Pigerne fulgte helt med
De tre piger på holdet fra Grevinge spillede og kæmpede på lige fod med resten af holdet, og Liv Sarah Nielsen fik fairplay-håndklædet for sin flotte indsats. Normalt spiller pigerne håndbold, og dette var første gang, de prøvede 'rigtig' fodboldkamp – og så sammen med drengene. Selv syntes Thor, at det var helt fantastisk at prøve at spille sammen med pigerne, og Liv udtalte, at det var meget anderledes end håndboldspillet, hvor hun i øvrigt er målvogter.

Greve Centralskole fik altså en god oplevelse at forlade turneringen på - trods nederlaget.