Nyrupskolens piger klar til finalerunden

Opgøret i Roskilde mellem Himmelev Skole og Nyrupskolen endte med en sejr på 3-2 til Nyrupskolen

Kampens klart bedste spiller endnu en gang Janice Jakobsen på blot 12 år. En bekymret far ser til i baggrunden. Foto: Henrik Schou
Kampens klart bedste spiller endnu en gang Janice Jakobsen på blot 12 år. En bekymret far ser til i baggrunden. Foto: Henrik Schou

Det råkolde vejr fik absolut ingen indflydelse, da pigernes kredsfinale i Sjælland Midt blev spillet på Himmelev Skoles bane i Roskilde. Forud for kampen mødte begge holdene op med en imponerende målscore på 35-1 og 35-3. Altså hold der begge evnede at score mål, men også hold med stærke forsvar.

Kamp fra start

Kampen igennem var præget af meget stor jævnbyrdighed. Fra starten masser af flot fodbold, hvor det hurtigt stod klart, at begge hold havde velspillende forsvar. Nyrupskolens Stine Bøggild, der af holdets træner Erik Elmelund var udset som holdets skarpretter, rev sig et par gange fri, men med skud forbi Himmelevs mål.

Først i det 27. minut lykkedes det for Stine at bringe sit hold foran med et flot mål. Blot et par minutter senere var det Nanna Neumann, der i et flot løb fra venstrekanten sikkert passerede Signe Munk i Himmelevs mål. Et halvlegsresultat, der ikke helt afspejlede jævnbyrdigheden.

Himmelev kæmpede videre

Med et meget ungt hold, hvor kun en enkelt går i 9. klasse, kunne man nu forestille sig, at Himmelev ville slå op i banen og spille på bedst muligt resultat. Det var ikke den besked fra holdets træner Tannie Bang, de gik ud til 2. halvleg med.

Tværtimod blev tempoet skruet op, og fra starten af halvlegen var Himmelev faktisk spilstyrende. Men Himmelevs bedste kort, blot 12 årige Janice Jakobsen med 17 mål i tidligere kampe, blev holdt i meget kort snor efter ordre fra Nyrups Erik Elmelund. Først efter 42 minutter lykkedes det Janice direkte på frispark udenfor feltet at sætte bolden i krydset. Allerede otte minutter senere faldt det udlignende mål fra Janice.

Afgørelsen

Med små ti minutter tilbage var forventningerne på sidelinien nok, at kampen skulle afgøres på straffespark. Men Nyrupskolens piger ville det anderledes. Tempoet blev sat op, og det kom i løbet af de næste minutter til flere gode målchancer. Et af disse en friløber mod mål, der blev flot afværget af Himmelevs Karina Podbielski. Men med blot et minut tilbage af kampen gav Nyrupskolens pres bonus, da Celina Sand satte sidste fod på et flot angreb til slutresultatet 2-3 i Nyrupskolens favør.

Hermed blev det altså de rutinerede 9. klassepiger, hvoraf tre havde 25 kamps jubilæum, der går videre til finalerunden. Mens de mindst et år yngre piger fra Himmelev kan begynde at glæde sig til næste års turnering.

Fudusbamser til: Ireen Kooij, Himmelev og Michelle Bech, Nyrup. Fair play: Karina Podbielski, Himmelev.

1 af 6 Stine Bøggild jubler efter målet til 1-0. Foto: Henrik Schou
2 af 6 Det er alvor, det her. Erik Elmelund med klar besked til sine piger. Foto: Henrik Schou
3 af 6 Sølvvinderne kommer igen næste år, de har stadig hele holdet til den tid. Foto: Henrik Schou
4 af 6 Foto: Line Falk, Laura Berggren, Stine Bøggild, og så selvfølgelig Erik Elmelund.Erik Elmelund, der efterhånden har været i Parken med mange hold fra Nyrupskolen i Kalundborg, er kendt af de fleste der gennem årene har været i berøring med Ekstrabladets Skoleforboldturnering. Men han er dog ikke den eneste veteran fra Nyrupskolen. For tre af hans piger - Line, Laura og Stine - var kredsfinalekampen mod Himmelev Skoles piger, deres kamp nummer 25. Foto: Morten Michelsen
5 af 6 Igen, igen kan Nyrupskolen kalde sig for kredsvindere, men det holdt hårdt mod dygtige Himmelev. Foto: Henrik Schou
6 af 6 Kampens klart bedste spiller endnu en gang Janice Jakobsen på blot 12 år. En bekymret far ser til i baggrunden. Foto: Henrik Schou
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere