Bjerget var for højt

Egelundsskolen magtede ikke at bestige Bjergmarksskolen i semifinalen

Super opbakning i det dejlige efterårsvejr. Foto: Jørgen Jakobi
Super opbakning i det dejlige efterårsvejr. Foto: Jørgen Jakobi

Der osede af sejrsstemning og mandlig deodorant, da drengene fra Bjergmarkssskolen gik i gang med omklædningen til den kamp, der skulle afgøre ,hvilken skole, der fik retten til at møde Marievangsskolen fra Slagelse i kredsfinalen. Drengene, der i store træk alle spiller i Nordvest, tankede endnu mere selvtillid, da de løb ind på banen.

Tavleføreren havde nemlig allerede ved kampstart givet holdet en solid føring på 8-2 til de mange tilskueres store tilfredshed.

Men de var oppe mod sidste års kredsvinder i Sjælland Midt. Stærke Egelundskolen fra Albertslund, som indtil deres sidste kamp mod Charlotteskolen ikke havde været bagud i over et år.

Så også herfra lød der klare meldinger. Vi går efter finalepladsen, lød det. Og det kunne ses fra første fløjt.

Boldene haglede ned over målmanden

Hjemmeholdet blev tvunget tilbage og skuddene haglede ned mod Ugur Genc i målet. Men han var usvigelig sikker i sine indgreb og hvert eneste forsøg blev afværget med stor sikkerhed. Den gode præstation i målet (fidusbamsen), smittede af på holdkammeraterne, der pludselig begyndte at spille bold i stedet for i de håbløse høje bolde, de i starten havde hældt frem mod deres fodrappe angrebsspillere. Efter 13 minutter blev der dømt et helt korrekt straffespark efter en situation, hvor der måske godt kunne være dømt en off-side forinden.

Bjergmarkskolens store angrebsprofil Anwar Mardan, der spiller i FCN på U17 ligaholdet, scorede sikkert og samme spiller var på pletten fem minutter senere med et smukt indersidespark uden chance for en velspillende Jakob Jensen fra Egelundsskolen.

Det tog pynten af spillerne fra udeholdet, som gik helt ned de sidste 10 minutter af første halvleg.

Peptalk og op på hesten

Men en dygtig peptalk af holdets træner Birger Tønnesen fik drengene op på hesten igen. Og fra 2. halvlegs start kom udeholdet med fuld speed igen Der blev kæmpet om hver eneste meter på banen, og det bevirkede også, at spillet blev en anelse hårdere end nødvendigt.

Bjergmarkskolens elever havde åbenbart hørt, at det gik de lokale helte godt, for ved kampens afslutning var stort hele skolen på plads ved sidelinien. De kunne i den grad både ses og høres. Da det samtidig lykkedes for hjemmeholdet at fastholde deres 2-0 føring og dermed også var det første hold i umindelige tider, der formåede at holde Egelundskolens angribere fra at score, ville jubelen ingen ende tage. Da kampens dommer fløjtede af, blev spillerne fejret efter alle kunstens regler,

Der var kæmpebunker overalt på banen og den lokale presse havde travlt med at fange de mange jubelscener,mens en flok skuffede Egelundsspillere satte sig ned og spurgte hinanden: Hvad skete der lige her?

Dobbelt målscorer

Efter kampen var det en glad og tilfreds dobbelt målscorer fra Bjergmarksskolen, der godtede sig over sejren. Anwar Mardan. Han er i sommers skiftet fra Holbæk (Nordvest) til FC Nordsjælland efter opfordring fra Kent Rasmussen. Han spiller på U-17 ligaholdet og er meget glad for skiftet, som har givet hans spil en ny dimension

Han var rigtig glad for sejren og hele holdet drømmer nu om en kamp i parken her til foråret.Om kampen i dag mente han, at "vi" (hjemmeholdet), nok lavede lidt rigeligt med frispark, men som han sluttede

-Der blev budt op til dans, og vi siger ikke nej tak

Han skal dog i kredsfinalen passe på det hårde spil, som han og kammeraterne også i de andre kampe har vist. Det kan koste dyrt, hvis han smides ud af banen. Nu er der kun tre kampe til Parken, det ville være synd at misse en af dem.

1 af 3 Drengene fra Egelund havde ikke været bagud før, men det kom de denne gang. Foto: Jørgen Jakobi
2 af 3 Før kampen var spillerne mere end klar til kamp i omklædningsrummet. Foto: Jørgen Jakobi
3 af 3 Super opbakning i det dejlige efterårsvejr. Foto: Jørgen Jakobi
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere