Fløng Skole fejrede 25-års jubilæum

Skolen der vandt Ekstra Bladet Skolefodbold i 1983 fejrede deres jubilæum i Parken

... Og igen i 2008. Spillerne står i samme opstilling.
... Og igen i 2008. Spillerne står i samme opstilling.

Det var lidt af et sats, da sekretariatet i midten af turneringen tog kontakt til drengene fra Fløng Skole, der i 1983 vandt Ekstra Bladet Skolefodbold. Drengene – der i mellemtiden var blevet voksne mænd – kunne i år fejre 25-års jubilæum siden deres sejr på Østerbro Stadion, og Ekstra Bladet Skolefodbold ville i den anledning invitere det gamle vinderhold med som æresgæster til årets finaleshow i Parken. Kun bevæbnet med et mørnet holdfoto og en navneliste fra 1983 gik vi i gang – men takket være et fantastisk stykke arbejde fra skolen, referenter og spillere fra vinderholdet, lykkedes det at samle stort set hele ’83-truppen til et holdfoto, som blev taget i pausen under drengenes finale. Over 300 elever fra Fløng Skole var også mødt op for at fejre deres gamle helte i Parken.

En stor oplevelse i Parken
Og det var for Jørgen Norby fra jubilæumsholdet et glædeligt gensyn med de gamle skolekammerater:
- Nogle af dem havde jeg ikke set siden skolen sluttede, så det var rigtig hyggeligt at møde de andre igen.

Når det gælder finaleshowet, var det for Jørgen også en god oplevelse:

- Vi havde jo en masse at snakke om, men vi fik da set lidt fodbold. Særligt drengefinalen var jeg imponeret over. De er nok lidt teknisk dygtigere, end vi var dengang, og så går spillet lidt hurtigere i dag!

Hvordan var det at få taget et holdfoto magen til det i ’83?
- Det var en rigtig stor oplevelse! Vi stod helt nede ved plænen i Parken – det er lidt af en oplevelse at se vores nationalstadion på den måde. Alt i alt var det en rigtig god dag og en rigtig dejlig måde at mindes skoletiden og turneringen.

Se de to holdbilleder fra hhv. 1983 og 2008 herunder - alle spillerne står opstillet på samme måde som dengang.



1 af 2 Fløng Skoles holdfoto i 1983.
2 af 2 ... Og igen i 2008. Spillerne står i samme opstilling.
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere