Puttet i seng

Manglede bare en: Det blev en effektiv vuggevise, Taastrup Realskole sang

Taastrup Realskole på måljagt. (Foto: Jørgen Jakobi)
Taastrup Realskole på måljagt. (Foto: Jørgen Jakobi)

Sengeløse Skoles drengehold mødte op til udekampen mod Taastrup Realskole med super opbakning fra skolens overbygning. Det lignede en folkevandring, da supporterne troppede op med bannere og tudehorn.

Se fakta om kampen

Havde fået blod på tanden
Der var ingen tvivl om, at sejren i første runde havde givet Sengeløse blod på tanden og lyst til endnu mere. Men de kom i menneskerhænder mod Realskolen.

Taastrup Realskole ville virkelig lege med. De har i en del år bukket under i anden runde, og det ville de ikke i år.

Absalons Hemmelighed

Fra kampens start rullede angrebene frem mod Sengeløses mål. Især fra kanterne skete der ting og sager, og efter fire minutters spil tog kampens store måltyv Jacob Bjerremand Jensen fat på sit goalshow. Han satte det første af sine fem mål ind bag en sagesløs keeper i Sengeløse -målet.

Mange angreb blev sat ind
Resten af første halvleg blev et stort stormløb mod Sengeløse, hvis forsvar ikke kunne stå distancen. Selv den dygtige anfører Markus Sundin måtte sig sig overspillet gang på gang, og målene raslede ind. Det blev hele 7-0 ved pausen.

Et eller andet må der være sket i Sengeløse-lejren i pausen, for udeholdet kom vældig flot tilbage i kampen og tilspillede sig en del chancer i anden halvleg - dog uden at kunne score.

TV: Scorer tæt under mål

Manglede skarpheden
Det kunne Realskolen heller ikke rigtig, før Jacob Jensen med otte minutter igen sendte et følt og kontrolleret skud helt op i den fjerneste trekant. Hans femte mål i kampen. Hvilket klassemål.

Det blev til to scoringer mere fra Realskolen, som endte med en sikker sejr på hele 10-0.

Heppet mod revanchen

Taastrup-drengene kan nu se frem til en tur vest på, da de skal møde vinderen af kampen mellem Charlotteskolen og Fløng Skole.

Følg os: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube