Sølvslænget takker af

En æra slut: Hos Herredsåsen skal nye træde til

Smilene var store trods nederlaget. (Foto: Lars Poulsen)
Smilene var store trods nederlaget. (Foto: Lars Poulsen)

Det er altså noget af en bedrift at spille sig i finalen to år i træk. Man skal igennem otte eller ni hæsblæsende kampe - knald-eller-fald.

Kan bare spille bold
Der skal præsteres mere eller mindre. Det har pigerne fra Skolen på Herredsåsen gjort de to seneste sæsoner i Ekstra Bladet Skolefodbold. Også selvom spillet ikke altid har været det bedste. De har kæmpet og fightet sig til sejr efter sejr.

Se også: Lille stor stjerne: Jeg vil gerne til Bornholm

Først gav det en finale i Aarhus, dernæst i Farum.

Med profiler som Rikke Keller, Diellëza Selmani, Camilla Petersen, Line Bjerg, Therese Ibsen og Louise Tranberg har de imponeret.

Se også: TV: Keeper Keller redder dagen

Skal finde et nyt kuld
I finalerne er det dog ikke gået helt, som de kunne håbe. De har nemlig måttet tage hjem med 3-0-nederlag begge gange. Først til Kjellerup Skole og siden til tøserne fra Bording Skole.

Herredsåsen-pigerne er gode mod de sjællandske hold, men når de står overfor jyder, er snakken en anden.

Se også: TV: Hiphopper Line

Det ændrer dog ikke ved billedet af, at de har været godt kørende de sidste par år. Til sommer går flere af stjernerne ud af 9. klasse, så der skal findes nye talenter. Selvom der selvfølgelig stadig er mange af finalisterne fra i år med.

Det bliver spændende at se til august, om de kan holde deres stolte traditioner i hævd.

Find et hav af videoer med pigerne