TV: Målfest i Sengen

Sjælden sejr: Sengeløse Skole på vej mod at skrive historie

Banens hurtigste og farligste fyr var uden tvivl 14-årige Liam Rahbek fra Sengeløse Skole. (Foto: Henrik Schou)
Banens hurtigste og farligste fyr var uden tvivl 14-årige Liam Rahbek fra Sengeløse Skole. (Foto: Henrik Schou)

SENGELØSE (Ekstra Bladet): Sidste år gik drengene fra Sengeløse Skole videre til anden runde i Ekstra Bladet Skolefodbold. For første gang i 10 år. Ellers er de blevet sendt hjem i seng med det ene nederlag efter det andet. På de ti år er det blevet til sølle syv mål fra skolen. Syv!

Set i det lys var det nærmest at betragte som en ren massakre, da Gadehaveskolen fik en sæk på 6-2 med sig hjem til den anden ende af Taastrup. Pludselig var de som forvandlede på det hold, der ellers næsten ikke kender til smagen af sejr.

Se også: Galleri: Sengeløse Skole - Gadehaveskolen

Se også: TV: Løb tør for kræfter

Lektier for
Holdet helt i hvidt var forfærdelige værter mod gæsterne med de Juventus-lignende trøjer. Hurtigt fik kampens store profil Liam Rahbek scoret to gange. Den blot 14-årige hurtigløber udnyttede et koks tidligt i kampen:

- Bolden blev skudt ind på deres målmand, og så stod jeg lige der og kunne sparke den ind på returen, forklarer han om den første pind.

Anden gang var det på et af de utallige lynangreb direkte mod kassen, der gjorde ham til en evig trussel mod et sagesløst forsvar hos gæsterne. Han løber hurtigere end langt de fleste på en fodboldbane, det er meget imponerende at se på.

Til gengæld skal holdet så også være glade for, at de har en som Liam foran. For Gadehave fik faktisk scoret to gange på to chancer. Det var helt unødvendigt spændende lige pludselig. Her er lidt at arbejde på før næste kamp, hvis drengene skal skrive sig ind i skolens historiebøger.

Læg mærke til det blik i Liam Rahbeks øjne - han er iskold foran kassen. (Foto: Henrik Schou)
Læg mærke til det blik i Liam Rahbeks øjne - han er iskold foran kassen. (Foto: Henrik Schou)
 

Se også: Sidste års semifinalister røg ud

I år skal det være
Liam har en evne til at stå lige der, hvor han skal være. Selvfølgelig først og fremmest på grund af sit enorme løbearbejde, der kun kortvarigt var sat i stå:

- Pludselig fik jeg bare sidestik, så kunne jeg ikke løbe mere. Men det gik hurtigt over. Det sker nogle gange, siger han efter kampen, der bød på i alt tre mål fra hans støvler. Halvdelen af holdets mål. Udmærket start på året.

Men det skal ikke slutte her:

- Jeg elsker at spille med drengene. Og så at spille for ens skole og repræsentere den foran alle de fans. Der er jo lige lidt flere end normalt for at se på kampene. Det føltes som om, hele skolen var her for at se os.

Liam vil have mere. Han er ikke mæt.

- Jeg glæder mig allerede til næste kamp. I år skal det være. Målet er at gå videre fra anden runde.

Sådan lød ordene i pausen fra træneren hos Sengeløse Skole:

Bedre end Bendtner
Der blev skiftet lidt ud i anden halvleg for at give alle spilletid. En af indskifterne viste sig at være et godt bytte, han fik nemlig scoret kort efter sin indtræden på banen.

- Det var dejligt at få lavet en kasse så hurtigt efter. Jeg var jo lidt bange for ikke at score, forklarer Jason Hansen på 15 år om sit mål.

- Keeperen kommer ud mod mig, og så laver jeg et træk inde i feltet og sætter bolden ovre i højre side.

Jason var tydeligt stolt.

- Det var så fedt at se den gå ind. Selvfølgelig håber man at score, når man skal spille i angrebet. Ligesom Bendtner. Jeg var bare mere effektiv, slutter den blonde målscorer med endnu et smil.

Jason Hansen efter sin scoring. (Foto: Henrik Schou)
Jason Hansen efter sin scoring. (Foto: Henrik Schou)
 

 Se også: TV: 13-årig pige spiller med drengene - og imponerer!

1 af 4 Sådan, kasse for tredje gang. (Foto: Henrik Schou)
2 af 4 Masser af fight hos de to Taastrup-hold. (Foto: Henrik Schou)
3 af 4 Gadehaveskolens bedste var uden tvivl den høje kaptajn Adam Jakobsen (Foto: Henrik Schou)
4 af 4 Banens hurtigste og farligste fyr var uden tvivl 14-årige Liam Rahbek fra Sengeløse Skole. (Foto: Henrik Schou)