TV: Seje Sara

Flot: Se, hvordan den dygtige spiller bragte sit hold langt foran

Jernløses målvogter Casja Henriksen (fairplay-vinder) forsøger at hindre et mål, men forgæves
 (Foto: Bjaren Friis Jensen)
Jernløses målvogter Casja Henriksen (fairplay-vinder) forsøger at hindre et mål, men forgæves  (Foto: Bjaren Friis Jensen)

Se også: Sidste års semifinalister røg ud

Pigekampen mellem Vipperød Skole (Kildevangens Skole) og Nr. Jernløse skole var en noget ensidig affære. Kampen var blot 37 sekunder gammel, da bolden for første gang lå i Nr. Jernløses målnet sat ind af kampens to store profiler. Sara Brandborg blev straks efter kampstart sendt af sted på fløjen, løb fra Nr. Jernløses forsvar og serverede bolden på Celine Huet’s støvlenæser, og hun scorede som var det den letteste sag i verden. Dette mål må absolut kandidere til rundens hurtigste.

Se kampfakta

Nr. Jernløse havde inden kampen meget svært ved at finde en målvogter, men til sidst ofrede Casja Henriksen sig for holdet og indvilgede i at tage plads mellem stængerne. Hun havde aldrig prøvet at være målvogter tidligere, men hun tog situationen med ophøjet ro, selv om boldene susede forbi hendes ører – de fleste dog også forbi mål. Efter kampen blev hendes indsats belønnet med fairplay-håndklædet.

Se også: TV: Løb tør for kræfter

Kampens profil
Men så tog kampens store fodboldmæssige oplevelse, Sara Brandborg,  ellers over. Man skulle næsten tro, at hun havde øvet sig på ni-tabellen for efter ni, atten og syvogtyve minutter bragte hun stillingen på 4-0 inden pausen.

Hun scorer igen
I pausen forsøgte træner Morten Rasmussen at puste lidt selvtillid i sine spillere, men lige meget hjalp det for efter blot 12 minutter havde Sara Brandborg scoret endnu tre gange og bragt stillingen op på 7-0. Efter dette kom Nr. Jernløse lidt mere med i kampen,  hjulpet af den friske medvind, og pigerne fra Nr. Jernløse skal have stor ros for at kæmpe videre mod overmagten uden at give op. Især var anfører Lærke Kristensen (Bamsevinder) en solid forsvarsdirigent. De kunne dog ikke forhindre Celine Huet i at score endnu en gang til slutresultatet 8-0.

Se videoklip fra kampen her:

Kampen vil især blive husket for Sara Brandborg, som med 6 mål og en assist bragte sit hold videre til næste runde.

Se også: TV: Målfest i Sengen

1 af 2 Så er der trængsel foran Nr. Jernløses mål. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
2 af 2 Jernløses målvogter Casja Henriksen (fairplay-vinder) forsøger at hindre et mål, men forgæves  (Foto: Bjaren Friis Jensen)