TV: Agnetes opvisning

Profil: Skolen på Fjordens Agnete Nielsen scorede syv kasser

Lynmålscorer Christina Sonne, fidusbamsevinder Agnete Nielsen, fairplay-pris modtager Alva Sørensen og fidusbamsevinder Clara Gulløv er rigtigt glade og stolte over deres præmier. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
Lynmålscorer Christina Sonne, fidusbamsevinder Agnete Nielsen, fairplay-pris modtager Alva Sørensen og fidusbamsevinder Clara Gulløv er rigtigt glade og stolte over deres præmier. (Foto: Bjarne Friis Jensen)

Hvis man går et par år tilbage i statistikken, vil man opdage, at Bobjergskolen og Skolen på Fjorden har mødt hinanden to gange i første runde.

Se kampfakta

Statistikken imod sig
Begge kampe endte med nederlag på henholdsvis 4-1 og 6-1 til Bobjergskolen. Så at dømme ud fra statistikken måtte Fårevejlepigerne tildeles favoritværdigheden.

Anføreren for Bobjergskolen Clara Gulløv tror dog ikke rigtig på statistikken, men anfører lidt skælmsk:

- Nu var jeg jo ikke med sidste år, så nu vinder vi selvfølgelig. Men lad os nu spille om det.

Se også: Lige gode om det

Anføreren for Skolen på Fjorden målvogter Asta Blom Nielsen er dog mere optimist, idet hun med et stort smil tror spår en sejr på 10-1

- Vi vil gøre vores bedste og er selvfølgelig tilfreds blot vi vinder.

Agnete på spil
Kampen gik i gang på det vindomsuste stadion i Asnæs, og allerede i første minut fik Bobjergsspillerne et forvarsel om, hvad der ventede dem, idet Agnete Nielsen strøg igennem Bobjergskolens forsvar.

Se også: Udnyttede chancerne

Men det lykkedes ikke for hende at score i denne situation. Det gjorde det til gengæld for Christina Sonne straks efter på et oplæg fra Agnete Nielsen.

Nu stod der Skolen på Fjorden på næsten alt, og især fik vi mange prøver på Agnetes færdigheder på en fodboldbane. Hun er lynhurtig og sparker usædvanligt hårdt og rent til bolden.

Ikke uforståeligt har større klubber og U17-landsholdet bud efter hende. Efter en ensidig forestilling sluttede første halvleg 6-0.

Se også: TV: Seje Sara

Dæm op for Agnete
I pausen forsøgte træner Joen Guldbrandsen at indgyde nyt mod til sine spillere:

- I skal takle Agnete når hun får bolden ellers er hun løbet, og så fanger I hende ikke mere. I skal alle tænke på at bringe bolde op ad banen. Den kommer ikke af sig selv. I skal forsøge at dæmme op for de her 'Agnetemål' og få gang i jeres eget spil.

Se indlægget fra Agnete Nielsen rettes af og bolden triller stille og roligt i mål:

Fire mål på tre minutter
Anden halvleg startede med en opvisning  af Agnete, idet hun på blot tre minutter scorede fire gange. Det er sjældent set heller ikke i skolefodbold.

Se også: TV: Målfest i Sengen

Resten af kampen formede sig uden særlige episoder, blot var det befriende, at det midt i al modgangen lykkedes Bobjergskolen at score et enkelt mål, som til gengæld udløste store jubelscener fra Asnæspigerne.

Gættede rigtigt
Slutfacit for kampen endte med en sejr på 13-1 til Fårevejlepigerne.

Dette udløste da også denne kommentar fra Skolen på Fjordens målmand og anfører:

- Var det ikke hvad jeg sagde inden kampen. Vinder jeg noget for det?

Se også: TV: Løb tør for kræfter

De mange mål til Skolen på Fjorden blev scoret af Christina Sonne (to), Natascha Kofod, Julie Jensen, Catarina Coco, Celina Andreassen og Agnete Nielsen (syv).

Bobjergskolens enlige mål blev sat ind af Nadja Bech.

1 af 2 Skolen på Fjordens Agnete Nielsen og Bobjergskolens anfører Clara Gulløv i tæt kamp om bolden. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
2 af 2 Lynmålscorer Christina Sonne, fidusbamsevinder Agnete Nielsen, fairplay-pris modtager Alva Sørensen og fidusbamsevinder Clara Gulløv er rigtigt glade og stolte over deres præmier. (Foto: Bjarne Friis Jensen)