Lidt bange for naboen

Derfor var de nervøse: Endte med en kæmpe-sejr

Simon Staunsbjerg scorer. (Foto: Gert Smistrup)
Simon Staunsbjerg scorer. (Foto: Gert Smistrup)

De to skoler Holbæk Lille Skole og Stenhus Kostskole er naboer, og Lilleskolen siger inden kampen:

- Det ser hårdt ud, men vi er gode i forsvaret.

Se kampfakta

Kampen starter i fint tempo, med et lille overtag til Stenhus, og efter fem minutters spil scorer Simon Staunsbjerg med et flot skud efter bandespil med Andreas Andersen til 1-0 til Stenhus. Stenhus presser videre, men bliver fint afvist af Lilleskolens forsvar med Magnus Kryl i spidsen.

Se også: Modstod presset

Bliver ved at presse på
Stenhus presser og presser, men er ikke skarpe nok i afslutningerne, og skuddene der rammer mål tager Lasse Petersen i lilleskolens mål. Efter 25 minutter scorer lilleskolen til 1-1 ved Emilio Gallina, der har arbejdet hårdt oppe foran. Inden pausen scorer Stenhus til 2-1 og 3-1 og 4-1 ved Victor Sørensen og Simon Staunsbjerg.

Se også: TV: Agnetes opvisning

Klar føring
Efter pausen presser Stenhus igen, og det bliver hurtigt til 5-1 ved Kristian Parish. Lilleskolen giver ikke op, og prøver hele tiden at presse spillet op på Stenhus banehalvdel. Efter 10 minutter i 2 halvleg scorer Simon Staunsbjerg sit fjerde mål i kampen til 6-1. Efter 20 minutter scorer Kristian Parish til 7-1 og minuttet efter scorer Simon til 8-1 og Lilleskolen knækker og tror ikke mere på det. Så scorer Kristian igen på et fantastisk langskud til 9-1. 10-1 af Oscar Larsen, og 11-1 og 12-1 på mål af David Parish. Der er måske en grund til at Lilleskolen er lidt bange for naboen.

Se også: Bedre end drengene

1 af 2 De bare mavers opvarmning. (Foto: Gert Smistrup)
2 af 2 Simon Staunsbjerg scorer. (Foto: Gert Smistrup)