TV: Hævnen er sød

Derfor: Måtte smage sidste års medicin

En af Absalon skoles anfører Jakobs Høgsgaards utallige aktioner. (Foto: Jørgen Jakobi)
En af Absalon skoles anfører Jakobs Høgsgaards utallige aktioner. (Foto: Jørgen Jakobi)

- Det er kun en sejr, der tæller, lød den sidste besked fra "dyrepasseren" til en flok sultne rovdyr fra Hedegårdenes skole, da de løb på banen mod Absalon skole i dagens anden kamp i Rådmandshaven.

Se kampfakta

De mange gengangere fra sidste års hold  havde ikke glemt det sure nederlag på 11-12 efter en "million" straffe spark, da holdene for et års tid siden også krydsede klinger i 1. runde af skoleturneringen.

Absalon gav svar på tiltale
Absalon skole lod sig nu slet  ikke skræmme af  den voldsomme gejst, de blev mødt med. De havde styr på taktikken ,og  gang på gang blev de  løbeivrige Hedegårdsspillere trukket off side, og de var lynhurtige til at etablere modangreb , så kampen blev åbnet i et formidabelt tempo, hvor der nok blev løbet mere end der blev spillet fodbold.

Men der blev kæmpet om hver meter på banen, og der var masser af dybdeløb, syngende tacklinger,reglementerede skulderskub, og selvom det foregik på kunststofbane, var der også masser af glidende tacklinger. Det eneste, der ikke rigtig var mange af, var de helt store målchancer. Nærmest kom Absalon Skole, da en helt fri spiller foran mål ikke evnede at sætte indersiden på et fremragende indlæg fra højre kanten. 0-0 ved pausen.

Se også: Alberte alle vegne

Absalon tager teten
2.  halvleg formede sig næsten som 1. halvleg, bortset fra, at Absalon tog teten. Deres spil var bedre organiseret, og de fik flere produceret flere chancer, men hos Hedegårdene Skole havde man en solid stopper ved navn Saleh Almein, og han fik clearet masser af farlige situationer, og en enkelt gang måtte også Sebastian Dipo i målet helt ned ved forreste stolpe for at redde et nærgående forsøg.

Se også: Thilde spillede med drengene

I den modsatte ende var det Abdullah Temur, der mest forsøgte sig, men Absalon havde en forsvarsminister, som var umulig at overliste. Jakob Høgsgaard dirigerede og fordelte spillet på strålende vis og godt hjulpet af Bjarke Thomsen havde de stort set styr på forsvarsspillet. Kun en gang glippede det, da Abdulla kom fri og scorede, men her greb dommeren ind og dømte off side. Ikke en kendelse, der ligefrem vakte jubel hos de hvide og deres trænere Men  begge hold var yderst diciplinerede ,og ikke en eneste gang,måtte  dommeren hive det gule kort op af lommen for brok eller hårdt spil.

Som tiden gik, blev det mere og mere klart, at holdene igen skulle skyde fra pletten . Absalon pressede på til sidste fløjt, og Hedegårdenes skole var under voldsomt pres de sidste ti minutter, men de stod for presset, og der blev gjort klar til straffespark.

Se også: Anføreren gik forrest

Straffespark igen
De fire første spillere scorede temmelig sikkert, og presset på de sidste to spillere blev stort.

Først gik Abdullah Temur fra Hedegårdene til bolden, og lidt heldigt fik han sendt den forbi Karl Nielsen i Absalon målet, og dermed var der lagt et stort pres på Mikkel Falland fra Absalon. Der blev råbt opmuntrende ord til Dipo i Hedegårdenes mål, og Mikkel Falland blev så nervøs, at skuddet blev skudt alt for højt over målet, så højt, at det lignede Preben Elkjærs legendariske afbrænder tilbage i 1984.

Se også: Klar parat start

Der var slet ingen ende på jubelen hos Hedegårdene, mens Absalon spillere nok mente, at de havde fortjent en bedre skæbne.

Men en god kamp var det, og det bliver interessant at se Hedegårdenes skole mod Lindebjergskolen i næste runde.

Se det afgørende straffespark her:

1 af 3 Det gør godt med en Carlsberg sport efter kampen, især når man har vundet. (Foto: Jørgen Jakobi)
2 af 3 Tungen skal holdes lige i munden. (Foto: Jørgen Jakobi)
3 af 3 En af Absalon skoles anfører Jakobs Høgsgaards utallige aktioner. (Foto: Jørgen Jakobi)