Kæmpede forgæves mod favoritterne

Legestue: Baunebjerg kørte let forbi Langebjerg i Humlebæk-opgøret

Lidt rodet var det altså. (Foto: Allan Gade)
Lidt rodet var det altså. (Foto: Allan Gade)

Baunebjergskolens drenge var mødt op på banen i god tid, så de både med mentalt og fysisk opvarmning var klar til dagens kamp mod bysbørnene fra Langbjergskolen.

Se kampfakta

Nye spilletrøjer
Langebjergskolen havde fået sponsoreret nye spilletrøjer, men desværre uden numre på spilledragterne!

Holdlederen kunne oplyse, at man havde besluttet, ikke at ville bruge penge på påsætning af numre. Det ville være bare blive for dyrt. Og i øvrigt var det ikke et krav i skolefodboldreglementet.

Se også: TV: Pedersens piger sejrede

Sofus Storgaard fra Langebjerg havde ikke de største forventninger til kampens resultat:

- Vi taber nok med 6-7 mål. Vi mangler en af de gode og vores målmand i dag har aldrig stået på mål før. Endvidere har de andre en del flere, der spiller i klub til dagligt, sagde Sofus ikke videre optimistisk.

Man siger at alt kan ske i fodbold; inden for det først minut havde Sofus’s underdogs et skud på træværket. Med lidt mere held, så…

Se også: Favoritterne vandt til sidst

Baunebjerg tog fat
Så rullede Baunebjergskolen plæneklipperne ud. I det fjerde minut mål ved Thomas Birch og senere til 2-0 ved Jacob Ålbæk. Pause og alt i alt billigt sluppet for Langebjerg.

Jacob Emil Nielsen, Thomas Birch og Jacob Ålbæk holdt legestue med Langebjerg-drengene førend Christian Rosenørn fik reduceret til 5-1.

Thomas Birch til 6-1, men stor jubel hos Langebjergskolens skoleleder, da hans egen Christian Rosenørn fik reduceret til 6-2.

Se også: TV: Scorede ti sekunder før tid og vandt

Man har et standpunkt
Foreholdt de manglende numre på holdets spillerdragter gav han prompte kontraordre.

- Selvfølgelig skal vi også have numre på spillerdragterne. Jeg giver mit ord på, at det kommer til at ske med det omgående. Vi finder pengene, sluttede han myndigt.

Det er altid dejligt at se, når skolelederne selv møder op og engagerer sig i skolens fodboldhold.

Se også: TV: Hævnen er sød

Alt i alt en lidt rodet kamp, men ingen tvivl om at triumviratet Thomas Birch, Jacob Ålbæk og Jacob Emil Nielsen fra Baunebjerg har fået blod på tænderne. De vil have flere mål.

1 af 5 Jacob Ålbæk fra Baunebjerg. (Foto: Allan Gade)
2 af 5 Thomas Birch fra Baunebjergskolen. (Foto: Allan Gade)
3 af 5 Dommeren kunne ikke lide den måde Thomas Birch kastede indkast på. (Foto: Allan Gade)
4 af 5 Et par spillere er nede og bide i kunstgræsset. (Foto: Allan Gade)
5 af 5 Lidt rodet var det altså. (Foto: Allan Gade)