Annonce:
Annonce:

TV: 'Krumtappen' taler ud efter ny kanonkamp

Sikker sidste skanse: Mads Reinholdt redder sit hold på samlebånd 

Mads Reinholdt er stabil med både hoved og støvler. (Foto: Henrik Schou)
Mads Reinholdt er stabil med både hoved og støvler. (Foto: Henrik Schou)
Annonce:

HIMMELEV (Ekstra Bladet):  Ofte er fodboldkampe pustet op til en hel masse uden at kunne holde til sidste fløjt. Men 'Dramaet om Roskilde' var så absolut ikke en af disse. Dysten om at kunne kalde sig den bedste i byen var ikke for små børn og sarte sjæle. tre mål og hele fem gange gult kort blev facit. Ikke mange minutter i anden halvleg var alle 22 spillere på banen på samme tid.

Galleri: Himmelev Skole - Hedegårdenes Skole

Fakta om kampen her.

Snerydder ved juletid
Hjemmeholdets fremragende anfører er af Ekstra Bladet blevet døbt 'Kaptajn Krumtap'. Den tårnhøje Mads Reinholdt fik efter sidste kamp kritik for at holde til for meget ude i siden af forsvaret. Det havde han åbenbart lyttet til, for i opgøret mod Hedegårdenes Skole lå han som bagerste mand og spillede endnu en kanon kamp. Stensikkert og med fair fysik fik han ryddet op som en snerydder ved juletid.

Annonce:

Den meget hårdt spillede kamp havde mere vilje og fight end poleret fodbold, men ingen ønsker jo at sige farvel til verdens største skoleturnering. Ekstra Bladet Skolefodbold er ikke liv eller død, for nogen er det meget vigtigere. Sådan opførte nogle af drengene sig også ind i mellem, og dommeren smed på et tidspunkt spillere ud til afkøling på samlebånd.

Men de to hold gav hinanden lige præcis den dyst, som det skal være så langt i turneringen. Ingen fik lov at varme sig med bolden. før der var en modstander helt oppe i nakken af dem, så de kunne lugte hinandens parfume. Nede i forsvaret var 'Krumtappen' nok den med flest af de hårde nærkampe, men det rører ikke anføreren overhovedet.

TV: Måtte sparke straffespark om

Vigtigste spiller
Himmelev kunne trække sig tilbage med en 2-1 sejr og pladsen i kreds-semifinalen sikret. Kun kampen mod Borgerskolen står nu i vejen for årets sidste kamp, kredsfinalen. Den bliver der allerede sukket dybt efter.

- Jeg skulle lukke af for det hele nede bagved og passe på deres hurtige folk, forklarer Mads.

Men han bliver ikke kun tilbage foran mål. Ofte er han med fremme for at blokere ved især høje bolde, hvor han vinder langt de fleste.

- Jeg vil gerne med frem og støtte op og lave lidt ravage.

Annonce:

Det lykkedes igen rigtig flot, overblikket er langt over niveau for de fleste i hans alder. Den 15-årige er uden sammenligning den vigtigste spiller på holdet i Himmelev.

TV: Kaptajn Krumtap

Endnu et af de sikre indgreb fra 'Krumtappen'. (Foto: Henrik Schou)
Endnu et af de sikre indgreb fra 'Krumtappen'. (Foto: Henrik Schou)
 

Hver sin halvleg
'Krumtappens' egen analyse af kampen var meget kort og præcis:

- I første halvleg spillede de bedre end os, men vi kommer godt efter det og har mere i anden halvleg. Her får vi sat os på bolden meget bedre. Man kunne godt mærke, at de blev lidt desperate til sidst og bare lossede bolden op.

- Det gav så mere plads til os.

Himmelev havde efter det hurtige føringsmål ikke de store chancer et stykke tid og kunne gå foran med en til pausen. Herefter blev det hele mere intenst på alle måder, og udeholdet måtte satse. Det udnyttede Himmelev efter klumpspil til at fordoble på måltavlen. Mod slutningen kom reduceringen på straffe, og gæsterne var faktisk tæt på at udligne i de sidste sekunder.

Annonce:

Det havde ikke været fortjent, Himmelev havde lige de ekstra procent at skyde med. Set over hele holdkortet er de bedre besat - færre stjerner og flere fightere. Fremme spillede Oliver Peetz en langt bedre kamp end den mere anonyme i sidste runde og kunne let have scoret holdets tredje mål. Men den blev brændt foran et frit mål med en liggende målmand....

TV: Frederik den første

Frederik Nejstgård spilelde en flot kamp på midten med mange seje nærkampe - og så scorede han hurtigt første mål. (Foto: Henrik Schou)
Frederik Nejstgård spilelde en flot kamp på midten med mange seje nærkampe - og så scorede han hurtigt første mål. (Foto: Henrik Schou)


Oliver skammer sig over at have brændt den kæmpe chance - efter at Frederik bagved lige havde skudt på stolpen. (Foto: Henrik Schou)
Oliver skammer sig over at have brændt den kæmpe chance - efter at Frederik bagved lige havde skudt på stolpen. (Foto: Henrik Schou)

Slap for ostemad
At det virkelig var hektisk til sidst kunne også ses og høres på den ellers usædvanligt rolige anfører Mads Reinholdt. Ikke et pip hører man normalt fra ham, men da dommeren dømte straffe for 'hands', så blev han sur.

- Jeg plejer jo ikke at brokke mig, men det er blevet lidt oftere. Efter man er blevet ældre, så er der mere på spil, og det er hårdere kampe. Der bliver gået mere til den nu.

Han råbte og skreg foran dommeren, der let kunne have givet også ham en ostemad, men han slap. Nok også på grund af hans opførsel i resten af kampen, hvor han på en svær plads undgår frisparkene.

- Det er i orden at have lidt temperament. Men jeg vil hellere have en god kamp end en slåskamp.

Galleri: Himmelev Skole - Hedegårdenes Skole

Annonce:

Ser mod drømmen
- Næste gang skal vi spille en bedre første halvleg. For modstanderne bliver jo bedre og bedre, det er meget tydeligt. De her var gode. Men dog kun det andet bedste hold i Roskilde - lige efter os, lyder det storsmilende fra kaptajnen.

Han ser frem mod drømmen:

- Vi skal have bolden mere på vores fødder. Så har vi større chance for at nå målet. Vi vil så gerne i kredsfinalen. Så nu skal der læses alt om modstanderne på nettet hos Ekstra Bladet.

Se og hør 'Krumtappen' fortælle om kampen og straffesparket her:

Referent på overarbejde

Oliver Peetz havde en super dag langt fremme på banen, hvor han var en evig trussel. (Foto: Henrik Schou)
Oliver Peetz havde en super dag langt fremme på banen, hvor han var en evig trussel. (Foto: Henrik Schou)

TV: Oliver bombede igen
Galleri: Himmelev Skole - Hedegårdenes Skole

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: