Blæst ud på ti minutter

Skræmmende styrke: Herredsåsens offensive kræfter knuste Antvorskov på ingen tid

Louise Tranberg stoppes i gennembrud af målvogter Louise. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Louise Tranberg stoppes i gennembrud af målvogter Louise. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)

Forud for kreds-semifinalen mellem Antvorskov og de sidste to års finalister fra Skolen ved Herredsåsen var der flere ubesvarede spørgsmål: Ville Herredsåsens to målslugere Louise Tranberg og Laura Andersen øge deres måltal - eller ville Antvorskovs topscorer Nanna Eskamp hale ind på dem?

Ville der for første gang i turneringen blive scoret mod Antvorskov? Ville Antvorskovs  bredde opveje Herredsåsens større individualister?

Til venstre Nanna Eskamp samt Clara Morris, der skulle hindre Louise Tranberg og Laura Andersen i at få den. Alle fire var optimistiske angående kampens forløb - det havde kun de to grund til at være. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Til venstre Nanna Eskamp samt Clara Morris, der skulle hindre Louise Tranberg og Laura Andersen i at få den. Alle fire var optimistiske angående kampens forløb - det havde kun de to grund til at være. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
 

Se kampfakta

Satte turbo på
Svarene havde man fået efter mindre end et kvarter. Fra start satte Herredsåsen fuld turbo på. Anført af Louise og Laura, men suppleret fint af resten af holdet, blev Antvorskov presset i bund.

Første kredsvinder fundet

Efter fem minutter var det slut med at holde nullet, da Jennifer Sørensen bankede bolden i nettet efter hjørnespark.

Hjørnespark blev fremkaldt af, at Antvorskov havde meget svært ved at afvikle målspark. Minuttet efter gjorde Louise det til 2-0 på Lauras forarbejde, og kort efter gjorde hun gengæld og spillede Laura totalt fri til scoring. Endelig gjorde Laura selv det til 4-0 efter godt 10 minutter.

Dagens mand: Oliver Tvarnø

Slået omkuld
Denne start slog Antvorskov totalt omkuld. Resten af halvlegen var et stort fyrværkeri mod holdets mål, og kun meget fint spil af målvogter Louise Frederiksen forhindrede flere mål.

Anfører Clara Morris - som fik fairplay-prisen - var ramt af feber, men kæmpede også bravt. Sammen med Trine Holme og Natasha Madsen, som fik fidusbamsen, fik Clara efterhånden sat lidt skik på forsvaret. Resten af holdet, der tæller virkelig gode boldspillere, var helt væk i denne halvleg.

Farlig duo: Tveskov og Theo

I pausen talte træner Michael Voss med store bogstaver:

- Man kan tabe på to måder. Man kan lægge sig ned eller man kan tabe med ære. Vi skal absolut det sidste. Deres 7'er (Louise Tranberg, red.) er meget god, men jeg har ikke set et eneste forsøg på at tackle hende. I kigger på fodbold. Gå nu ud og kæmp. Får I beskidte knæ, kan I gå i bad bagefter.

Fra venstre: Johanne Holtov (fidusbamsevinder, Herredsåsen), Clara Morris (fairplaypris-vinder), Jennifer Sørensen (første målscorer) samt Natasha Madsen (fidusbamsevinder, Antvorskov). (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Fra venstre: Johanne Holtov (fidusbamsevinder, Herredsåsen), Clara Morris (fairplaypris-vinder), Jennifer Sørensen (første målscorer) samt Natasha Madsen (fidusbamsevinder, Antvorskov). (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
 

Viste glimt af godt spil
Pigerne havde hørt efter. Anden halvleg blev langt mere jævnbyrdig, og Antvorskov fik i glimt vist noget af det spil, holdet er nået til femte runde med. Både Zainab Abouraqba og Nanna Eskamp havde gode muligheder for reducering, inden Laura Andersen kort før tid med sit tredje mål lukkede og slukkede til 5-0.

TV: Kattenes fairplay

Trods dukkerten i dag kan man godt de kommende år se frem til et pigehold fra Antvorskov skole, der vil præge turneringen. Stort set alle spillere kan være med de næste to år, og med det talent holdet rummer, vil de fortsat være spændende at følge.

Skolen ved Herredsåsen er nu i kredsfinalen for fjerde år i træk - en ganske imponerende præstation af skolen. Kan pigerne fremover vise et spil som i første halvleg vil holdet også i år kunne nå meget langt.

Så gjorde de det igen

Selv om Louise Tranberg og Laura Andersen især er iøjnefaldende, står og falder holdet ikke kun med dem. Man bemærkede især Jennifer Sørensen på venstrekanten og Johanna Holtov, som fik fidusbamsen, på midtbanen. Sidstnævnte spillede endog med feber i kroppen. Men holdet viste en større bredde end set længe.