Chokstart

Mål på 16 sekunder: Det første mål endte med at indikere, hvem der tog sejren hjem

Pigerne fra Vestervang-holdet bankede bolden i mål efter blot 16 sekunder og hev senere sejren i land. (Foto: Søren Møller)
Pigerne fra Vestervang-holdet bankede bolden i mål efter blot 16 sekunder og hev senere sejren i land. (Foto: Søren Møller)

Pigerne fra Vestervangskolen imod Brøndbyøster Skoles piger.

Vestervangen havde vundet retten til at give bolden op. Med et soloridt igennem Brøndby-forsvaret kom angriber Bodil flot igennem og udplacerede en velspillende keeper, Rebecca Christoffersen, i Brøndby-målet. Der var kun spillet 16 sekunder, så det er vel et at turneringens hurtigste på pigesiden indtil videre.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Forbandelsen blev brudt

Der var masser af god fight i kampen. (Foto: Søren Møller)
Der var masser af god fight i kampen. (Foto: Søren Møller)

Kom hurtigt igen
Brøndbyøster Skole kom sig dog hurtigt over denne chokstart. Deres anfører Alberte Ingvarsen fik udlignet efter 12 minutter.

Samme Alberte gjorde det lidt senere i halvlegen til 2–1, og det virkede som om, at Vestervangskolen nu var på hælene.

Men Bodil ville det anderledes. Med et nyt ryk kom hun fri og scorede igen usvigeligt sikkert i netmaskerne hos Rebecca.

2–2 og kampen var igen helt åben. Det virkede som om, næste mål kunne blive afgørende for, hvem der ville trække det længste strå.

Kampen bølgede frem og tilbage i perioder. (Foto: Søren Møller)
Kampen bølgede frem og tilbage i perioder. (Foto: Søren Møller)
 

Kræfterne slap op
Midt i anden halvleg fik Vestervangen sat et flot angreb op, og med en flad hård afslutning mod Brøndby målet, et forsøg som Rebecca ikke kunne holde, ja så fulgte Bodil op på chancen og satte med en kølig inderside bolden i mål til stillingen 3–2 til hjemmeholdet.

Kræfterne var ved at være sluppet op hos Brøndby-holdet og til sidst fik Pernille fra Vestervangskolen lukket kampen med sin første scoring til slutresultatet 4–2 til Vestervangskolen.

Vestervangskolen møder i næste runde vinderen af kampen imellem Nordvangskolen og Gadehaveskolen.