Danmark dukkede modstanderen

Klasseforskel: To ivrige trænere og spillere, der aldrig gav op, var ikke nok

Nr. Jernløse trak sig sejrrigt ud af opgøret. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Nr. Jernløse trak sig sejrrigt ud af opgøret. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)

Hvidebækskolens drenge var på forhånd noget betænkelige ved at skulle møde nogle væsentlig større modstandere fra Nr. Jernløse Skole.

Træner Frank Fyhn fik dog pustet noget liv i dem inden start:

— Bak hinanden op og tab ikke modet, selv om vi skulle komme bagud, sagde han.

Se også: Prøvede lykken

Se også: Hurtig punktering

Lyttede til træneren
Drengene havde hørt efter, selv om de var bagud allerede efter fem minutter, da Andreas Larsen bragte Jernløse foran 1-0 efter godt forarbejde af August Danmark.

Det var indledningen til et stort pres mod Hvidebæk-målet halvlegen igennem, men Hvidebæk forsvarede sig flot med målmand Jonas Hansen, samt Christoffer Nielsen, Tobias Jørgensen og Victor Rølle i forsvaret. Længere fremme på banen kæmpede anfører Rasmus Jensen heroisk.

Der blev givet instrukser. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Der blev givet instrukser. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)

Se også: Isefjord på glatis

Skub spillet frem
I pausen opildnede Hvidebæks anden træner, Maria Kannik, holdet:

— I er ved at få godt fat i kampen. De laver en del frispark i frustation. Lad være med at gå med på den, men bliv ved at skubbe spillet frem.

Drengene kæmpede videre, men efter 10 minutter af anden halvleg, gjorde August Danmark det til 2-0. Det fik dem ikke til at tabe modet, heller ikke da Christian Henriksen på et flot langskud øgede til 3-0 gav de op, men fortsatte med at kæmpe til den bitre ende og trak sig ud af kampen med æren i behold, efter et nederlag til en langt bedre modstander.

Nr. Jernløse har et ganske spændende hold, der skal blive interessant at følge videre i turneringen. Man bemærkede blandt andet Frederik Andersen på venstrekanten, Mattias Sørensen på midtbanen, samt fløjene August Danmark og Christian Sivertsen.

1 af 2 Av! (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
2 af 2 Nr. Jernløse trak sig sejrrigt ud af opgøret. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)