Den farligste føring

Masser af mål: Hele seks spillere havde mål i støvlerne

Hiva Alimoradi scorede til 2-0 og spillede en flot kamp. Foto: Stig Sinius Nielsen
Hiva Alimoradi scorede til 2-0 og spillede en flot kamp. Foto: Stig Sinius Nielsen

Fredag tog Gadstrup Skole imod Skt. Josefs Skole i 5. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Gadstrup Skole startede med et hårdt pres mod Skt. Josefs skole, og allerede efter tre minutter kom de foran 1-0.

Gæstermes målmand, Gustav Winther halvklarede et hårdt skud, og bolden havnede hos Alexander Saur. Han sendte et hårdt indlæg tæt ind foran Skt. Josef Skoles mål, hvor bolden blev rettet af og gik i mål.

Se kampfakta her.

Se også: Få styr på foråret

Målrig halvleg
Inden der var gået ti minutter, stod den 2-0. Gadstrup Skoles Anders Dongsgaard lagde en perfekt aflevering frem til Hiva Alimoradi, der ikke svigtede. Hiva scorede også i skolens sidste kamp, hvor han nettede to gange i sejren på 3-1 mod Roskilde Private Realskole.

Tidligere landsholdstræner Richard Møller Nielsen har tidligere kaldt 2-0 for den farligste føring. Gadstrup Skole har tidligere forsøgt at aflive denne myte ved at holde føringen, men det skete ikke i denne kamp.

Langsomt fik Skt. Josef Skoles drenge nemlig styr på deres spil. I det 17. minut smuttede Jonas Brandt gennem Gadstrup Skoles forsvar og fik reduceret til 2-1.

Knap var bolden givet op, før den igen lå bag målmand Christian Faber – denne gang sat ind af Gustav Olsen.

Så fik værterne gummiben, men klarede dog de 2-2 frem til pausen.

Anfører Lucas Remien styrede sit hold på flot vis. Foto: Stig Sinius Nielsen
Anfører Lucas Remien styrede sit hold på flot vis. Foto: Stig Sinius Nielsen

Se også: Kastede alt frem

Havde læst på lektien
Straks fra anden halvlegs begyndelse stormede Gadstrup Skole frem på banen. Især Hiva Alimoradi viste eksempler på sin fantastiske boldføling.

Men Skt. Josef Skoles drenge havde læst på lektien, og der var hele tiden to/tre spillere om Hiva. Især anfører Lucas Remien formåede at dirigere sine tropper mesterligt.

Samtidig havde Elliott Gaml, Jakob Wojtyniak og Mathias Rasmussen fået rystet kampens første ti minutter ud af kroppen og blev mere og mere sikre i deres spil.

Så pludselig svigtede Gadstrup Skoles ellers så stærke forsvar, og så kunne Mathias Rasmussen smutte igennem og sende sin skole foran med 3-2.

Gæsterne var meget koncentrerede i forsvaret. Foto: Stig Sinius Nielsen
Gæsterne var meget koncentrerede i forsvaret. Foto: Stig Sinius Nielsen

Se også: TV: Gik til grænsen

Blottede sig i forsvaret
Nu fik hjemmeholdet for alvor travlt og pressede spillet op på Skt. Josef Skoles banehalvdel. Men det kostede bagude.

I halvlegens tiende minut fik gæsterne så tilkendt et frispark et godt stykke inde på Gadstrup Skoles banehalvdel. Her gav Sophus Tæstensen en prøve på sin flotte sparketeknik og sendte Skt. Josefs Skole foran med 4-2.

En ordentlig dukkert for Gadstrup-drengene, der dog fik reduceret halvvejs i halvlegen til 4-3 – igen Alexander Saur på en aflevering, der denne gang kom fra Jeppe Nielsen.

Mod slutningen kastede Gadstrup Skole alt frem og blottede sig derfor bagude. Kampen sluttede med et straffespark til Skt. Josefs Skole, som Gustav Olsen tog sig af til slutresultatet 5-3 til Skt. Josefs Skole over Gadstrup Skole.

Det var Gustav Olsens ottende scoring i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold. Han scorede blandt andet hele seks mål i skolens første kamp, hvor de vandt 15-0 mod Ros Privatskole.

Skt. Josefs Skole er dermed videre til en af kredssemifinalerne i Sjælland Midt, hvor de møder vinderen af lokalbraget mellem Brøndby Strand Skole og Brøndbyøster Skole.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Gadstrup Skole - Skt. Josefs Skole, 3-5

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Anders Dongsgaard, Gadstrup Skole
Sophus Tæstensen, Skt. Josefs Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Christian Faber, Gadstrup Skole

1 af 6 Fotos: Stig Sinius Nielsen
2 af 6 
3 af 6 
4 af 6 
5 af 6 
6 af 6 Hiva Alimoradi scorede til 2-0 og spillede en flot kamp. Foto: Stig Sinius Nielsen
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen