Drabelig dyst

Neglebidende tæt: Pigerne prøvede ihærdigt at afgøre kampen, men forgæves

De to hold skiftedes til at putte bolden i kassen. (Foto: Søren Schmidt)
De to hold skiftedes til at putte bolden i kassen. (Foto: Søren Schmidt)

Fodboldkampen mellem de to pigehold fra henholdsvis Lynghøjskolen og Sct. Jørgens Skole havde alt, hvad en kamp skal have i sig.

Allerede da man kom til Svogerslev, fornemmede man, at pigerne fra Sct. Jørgen havde stor respekt for deres modstandere.

En peptalk fra træner Tenna Christensen fik pigerne på andre tanker, og allerede efter to minutter fik Sct. Jørgen hul på bylden, da Isabella Medom scorede til 1–0.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Snæver sejr

Pigerne skiftedes til at have overtaget. (Foto: Søren Schmidt)
Pigerne skiftedes til at have overtaget. (Foto: Søren Schmidt)
 

Solid føring
I det 11. minut scorede Sct. Jørgen igen ved Josefine Phuong.
Lidt senere gjorde hun det såmænd også til 3–0, og alle var nu sikre på, at den så var afgjort.

Men man havde lige glemt, at medregne Silke Nielsen fra Lynghøjskolen.

Nu tog hun fat i sit eget lille show og med seks mål, havde hun en afgørende fod med i resultatet.

Med to hurtige scoringer fik hun sat gang i et vildt comeback.

Kampen bølgede frem og tilbage. (Foto: Søren Schmidt)
Kampen bølgede frem og tilbage. (Foto: Søren Schmidt)
 

Spænding til det sidste
Herefter fulgtes holdene ad.

Da kampen var færdig stod der 7–7 på måltavlen. Det havde været et brag af en kamp, som nu måtte finde sin afgørelse i en straffesparkskonkurrence.

Her trak Lynghøjskolen det længste strå og vandt kampen 9 -7.