En ordentlig dribletur

Teknik på højt plan: En dribletur fra midten resulterede i kampens flotteste mål

En lang dribletur tog fokus i en velspillet kamp. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
En lang dribletur tog fokus i en velspillet kamp. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)

Tirsdag mødtes pigerne fra Vemmelev Skole og Forlev Friskole. Pigerne åbnede med en jævnbyrdig indledning, men efter syv minutter erobrede Forlevs anfører Natasja Fejer bolden på banens midte. Efter en lang dribletur lykkedes det hende i to forsøg at få bolden over stregen i et meget imponerede togt.

Se kampfakta her.

Se også: Våd fornøjelse

Chance for hattrick
Samme Natasja gjorde det efter 17 minutter det til 2-0 på et velplaceret skud fra kanten af straffesparkfeltet. Kort inden pausen havde hun en stor chance for at score hattrick, men hun brændte. Efter pausen kom Vemmelev mere med anført af Sofie Rahbæk og anfører Cecilie Zinck. Det lykkedes Thea Elkjær at skabe ny spænding med en reducering til 2-1. 10 minutter før afslutningen gjorde Natasja med sit tredje mål det til 3-1, hvilket også blev kampens resultat.

De glade prisvindere. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
De glade prisvindere. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)

Målmand uden feltet
Hos Forlev bemærkede man foruden Natasja målvogter Katrine Nielsen, der opererede meget i hele straffesparkfeltet. Nogle gange stod hun endda klar udenfor feltet, hvilket er sjældent at se det hos en målvogter i pigefodbold. Foran hende bemærkede man hendes lillesøster Kamilla samt Nadia Olsen for solidt forsvarsspil. Men forskellen på de 2 hold var først og fremmest Natasja Fejer.