Annonce:
Annonce:

Et mål var nok

Lille sejr: Pigerne fra Fløng Skole er nu videre til kredsfinalen

Der blev kæmpet godt mellem Fløng Skole og Himmelev Skole. Foto: Jens Jørgen Jørgensen
Der blev kæmpet godt mellem Fløng Skole og Himmelev Skole. Foto: Jens Jørgen Jørgensen
Annonce:

Optakten til denne kredssemifinale for pigerne i Sjælland Midt mellem hjemmeholdet fra Fløng Skole og udeholdet fra Himmelev Skole var forvirrende på et noget højere plan inden kampstart.

Ved ankomsten til idrætsanlægget kunne man konstatere, at der ikke var nogen kampklar bane. I hast blev en kunstgræsbane i Hedehusene organiseret. Så blev der iværksat noget kørsel, da kampen blev flyttet dertil.

Værterne kom til kampen med sejre på 12-0, 6-0, 4-0 og 5-1, mens gæsterne kom hertil med sejre på 6-5 på straffe, 6-0, 1-0 og 2-1.

Kampen blev afviklet med kun få tilskuere. Det var en gruppe forældre, der var tilstede.

Annonce:

Hos udeholdet var der andre ting, der forvirrede. En havde glemt sine støvler, en anden spilletøjet, og en tredje var sovet over sig og kom for sent. Dertil kom, at holdet måtte undvære sin stærke midtbanespiller Alma Vikke, der havde været så uheldig at brække en ankel.

Se kampfakta her.

Begge hold havde et par chancer under kampen. Foto: Jens Jørgen Jørgensen
Begge hold havde et par chancer under kampen. Foto: Jens Jørgen Jørgensen

TV: Det gik ikke uden Sejer

Hjemmeholdet var bedst fra start
Med alle disse hindringer og med forsinkelse kom kampen i gang. Vi fik en meget jævnbyrdig og ganske seværdig fodboldkamp. Hjemmeholdet kom bedst fra start, da modstanderne var tydeligt generet af den lavthængende sol, de havde imod sig.

I starten kom det dog ikke til så mange afslutninger. Vi skulle faktisk hen midt i halvlegen, før anfører Marie Bjergbakke fik trykket af. Men lige på målvogter Julie Berkowitz.

Det var imidlertid indledningen til en periode, hvor værternes målfarlige duo Marie Bjergbakke og Helin Kambul viste tænder. De var godt støttet af Andrea Willumsen og Cecilie Hansen på midtbanen.

Der var nogle gode dueller. Foto: Jens Jørgen Jørgensen
Der var nogle gode dueller. Foto: Jens Jørgen Jørgensen

TV: Tjørnen uden bid

Gode råd i pausen
I det 19. minut slap Marie fri. Men man måtte endnu engang se Julie redde flot. Kort efter havde Cecilie et nærgående langskud.

Annonce:

Fem minutter før pause sendte Marie et giftigt hjørnespark ind. Det affødte et større klumpspil, men mål fik vi heller ikke her. Så holdene måtte gå målløse til pause.

Hjemmeholdets entusiastiske træner Anders Christensen havde mange råd til pigerne.

- I spiller for meget ned midt ad banen. Kom mere ud i siderne. Flyt jer for hinanden, pres dem, kør dem trætte. Op med humøret, I kan godt, sagde han.

Hvorvidt trænerens peptalk havde hjulpet, er nok et spørgsmål. Første halvleg havde tilhørt værterne, mens anden halvleg var gæsternes.

Gennem første halvleg havde Louise Sahl i nogen grad måttet kæmpe alene fremme. Der kom nu langt mere støtte på primært fra Josefine Thrige og Nanna Christensen.

De kom nu til flere afslutninger, men det var uden den helt store kvalitet. Så hjemmeholdets målvogter Isabell Hansen kunne tage, hvad der kom. 

Der var også en del nærkampe mellem pigerne. Foto: Jens Jørgen Jørgensen
Der var også en del nærkampe mellem pigerne. Foto: Jens Jørgen Jørgensen

Sådan spilles kredsfinalerne

KAMPFAKTA:

Resultat:

Fløng Skole - Himmelev Skole, 1-0

 

Prisvindere:
Fidusbamser:

Laura Oddershede, Fløng Skole

Josefine Thrige, Himmelev Skole

 

Fairplay-håndklæde:

Frederikke Christensen, Himmelev Skole

Annonce:

Kæmpede til det sidste
11 minutter inde i anden halvleg fik vi endnu engang set det gode sammenspil mellem Helin og Marie fra hjemmeholdet. Denne gang var der bingo, da Marie sendte Helins aflevering i nettet til en 1-0-føring.

Det fik udeholdet til at presse mere på. Anna Rasmussen havde en afslutning på Louise Sahls aflevering. Men den var for svag til at passere Isabell.

Kort efter havde Louise en afslutning lige på målvogteren. Kort før tid fik Louise sit holds største chance, men hendes skud var ikke hårdere, end Isabell kunne kaste sig og klare.

At gæsterne ikke fik mere ud af kampen skyldtes også et ganske solidt forsvar hos værterne med Lærke Christensen og Laura Oddershede i spidsen.

Hjemmeholdet kunne juble over at være i kredsfinalen for første gang. De vandt nemlig kampen 1-0.

Ingen på holdet går i 9. klasse. Kun en. Det er anfører Marie, der har været med i Ekstra Bladet Skolefodbold tidligere. Det skal blive interessant at følge Fløng Skole fremadrettet.

Fløng Skoles vej til kredsfinalen

30. august: Fløng Skole - Høje-Taastrup Privatskole, 12-0

11. september: Søndervangskolen - Fløng Skole, 0-6

11. oktober: Fløng Skole - Brøndbyøster Skole, 4-0

13. november: Herstedlund Skole - Fløng Skole, 1-5

20. november: Fløng Skole - Himmelev Skole, 1-0

Holdets samlede målscore: 28-1

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: