Flot first-timer

Bang: Bethel leverede en flot scoring på en flugter

Svebølle var bedst og scorede et super flot mål undervejs. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Svebølle var bedst og scorede et super flot mål undervejs. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)

Kalundborg Friskoles piger besejrede pigerne fra Svebølle Skole efter straffespark.

Se fakta om kampen her.

Gang i målscoringen
Det var nu op til Svebølles drenge at tage revanche, og det gjorde de med manér. Lige fra start satte de sig på kampen, men der skulle alligevel gå 17 minutter før Rasmus Nielsen gjorde det til 1-0. Kort før pausen øgede en af holdets mest iøjnefaldende spillere, Bethel Dimbesi, til 2-0 på en first-timer efter hjørnespark.

Kalundborg Friskole havde indtil da strittet godt imod med målmand Johan Ildor, forsvarer Rasmus Stevns og ikke mindst anfører Marcus Nøddeskov i spidsen.

Se også: Afgjort fra pletten

Se også: TV: Hurtig kasse

Knap 10 minutter inde i anden halvleg blev det 3-0 ved Jesper Hansen. Da anfører Marcus Nøddeskov kort efter måtte gå ud med næseblod gik det helt galt for Kalundborg Friskole. Inden for kort tid scorede Svebølle yderligere fem mål, inden Philip Storm kort før slutfløjt fik scoret et trøstemål på straffespark.

Svebølle kan nå langt i turneringen, med lidt held og fornuft. Holdet har flere spændende, hurtige og teknisk dygtige spillere. Blandt andre højrefløjen Nicki Jensen og Nicolaj Helgason på midtbanen. At målene blev fordelt mellem seks forskellige spillere, fortæller også noget om holdets bredde.

1 af 2 Selv om der ikke længere er divisionsfodbold i Svebølle bliver lærere, trænere og referent behørigt serviseret. Her præsenterer Svebølleholdenes træner Tina Nielsen et bredt udvalg af frugt, kaffe og vand til fri forsyning. En fin gestus, der bør inspirere (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
2 af 2 Svebølle var bedst og scorede et super flot mål undervejs. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)