Første halvleg var nok

Videre: Lukkede og slukkede inden pausen

Gode nærkampe i opgøret. Foto: Niels Sørensen
Gode nærkampe i opgøret. Foto: Niels Sørensen

Vi fik en livlig start i opgøret mellem hjemmeholdet Skælskør Skole og Vemmelev Skole. Se kampfakta her.

Allerede i det tredje minut havde Vemmelev Skole en meget stor chance, men Sarah Elmann i målet reddede flot. Skælskør var endnu tættere på i det sjette minut, men afslutningen prellede af på stolpen, og de måtte nøjes med hjørne. Lidt efter havde Skælskør endnu et godt forsøg, men Alberte Møllergaard i målet reddede flot. Vi fik dagens detalje i det 18. minut, hvor Vemmelevs anfører, Maia Koluda, fikst afdriblede sin nærmeste modstander med en hælfinte.

Ville det anderledes
Gode finter var desværre ikke nok for gæsterne, for i det 20. minut kom værterne foran 1-0. En god aflevering fra baglinjen endte hos Elmadina Durakovic, som nemt kunne score fra tæt hold. Det så ud til, at halvlegen skulle ende 1-0, men umiddelbart før pausefløjtet ville anfører Simone Hvidtfeldt det anderledes, da hun strøg alene igennem og scorede sikkert til 2-0.

I anden halvleg forsøgte Vemmelev-pigerne at komme tilbage i kampen og havde også et par gode forsøg. Det største blev desværre misbrugt. Straffespark i det 40. minut, men afslutningen var lige på målmand Sarah, der nemt kunne redde bolden. Udeholdet fik dog bolden i mål i det 42. minut, men der blev korrekt fløjtet for offside.

Se også: Trak det længste strå

Ostemadder
Målmand Sarah hos Skælskør måtte gå den tunge gang ud på sidelinjen, da hun efter dommerens mening trak tiden ud, og så var det ud i ti minutter. Sarah blev afløst i målet af målscoreren til 1-0, Elmadina, der gjorde det fejlfrit. Vemmelev løb også ind i et gult kort og sluttede således med ti spillere på banen. Trods undertallet var det Vemmelev, der kort før tid havde en god chance, men afslutningen endte lige på målmanden, og hermed sluttede kampen med 2-0 til hjemmeholdet.

Tak for kampen. Foto: Niels Sørensen
Tak for kampen. Foto: Niels Sørensen