Formanden har styr på taktikken

Frederiksberg Skole: Sigrid Hjorth vil give alt for at komme i finalen

Sigrid Hjorth har altid styr på sit forsvar. Foto: Henrik Schou
Sigrid Hjorth har altid styr på sit forsvar. Foto: Henrik Schou

Torsdag 11. april kl. 11 sparker Lille Næstved Skole og Frederiksberg Skole gang i den sidste semifinale.

På hjemmeholdet har Sigrid Hjorth haft stor betydning for holdets succes. Hun styrer forsvaret benhårdt og har virkelig et fint overblik. Sigrid ser frem imod kampen på torsdag. 

- Vi har trænet en masse, og så har vi talt en masse taktik. Vi har talt om, hvordan vi skal få presset spil fremad, forklarer hun.

Se også: TV: Formanden rensede ud

Anføreren klar igen
I semifinalen står pigerne overfor et hold, som der endnu ikke er scoret imod i åbent spil. Men Sigrid mener at have taktikken klar, så Frederiksberg Skole bliver de første til at nette imod dem i åbent spil.

- Vi skal køre med høje bolde over deres forsvar, men vi skal også spille hurtigt spil rundt om dem, så vi forhåbentlig kan forvirre dem og komme til nogle chancer, forklarer forsvarsspilleren.

Samtidig har Lille Næstved Skole et godt angreb, og her skal Sigrid styre sit forsvar for at forhindre hjemmeholdet i at score.

- Vi skal holde kæden, og så skal hver spiller holde sin mand. Og så skal vi virkelig bare kæmpe røven ud af bukserne. Det er vigtigt, understreger profilen.

I kvartfinalen var en af holdets store profiler Laura Kristensen ude med en skade. Men Sigrid tror på comeback til holdets normale anfører i semifinalen.

- Jeg er helt sikker på, at Laura kommer til at være med. Hun er i bedring, og jeg tror, at med hendes vilje så vil hun ikke sidde ude to kampe i træk, lyder det fra forsvarsdirigenten.

Se også: ZOOM: Lille Næstved Skole - Frederiksberg Skole

Vil det virkelig gerne
Der står altså blot semifinalen imellem Frederiksberg Skole og finalen. Der hersker ingen tvivl om, at pigerne fra Sorø vil gøre nærmest alt for at tage skridtet til finalen.

- Vi vil virkelig gerne komme i den finale. Vi vil det bare 100 procent. Det betyder bare så meget og fylder så meget for os nu.

- Jeg kunne godt forestille mig, at den bliver 2-1 til os. Det ville jeg i hvert fald blive meget glad for, afslutter Sigrid Hjorth.

Holdets Instagram-dronning Chili Nielsen delte sin glæde over sejren i kvartfinalen med sine følgere.
Holdets Instagram-dronning Chili Nielsen delte sin glæde over sejren i kvartfinalen med sine følgere.
 

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere