Frederiksberg Skole klar til semifinalen

Dominerede spillet: Kom aldrig under pres i kvartfinalen

Pigerne fra Frederiksberg Skole er klar til semifinalen. Foto: Henrik Schou
Pigerne fra Frederiksberg Skole er klar til semifinalen. Foto: Henrik Schou

Pigerne fra Frederiksberg Skole er det første pigehold øst for Storebælt, der er klar til semifinalerne. Det blev en realitet, eftersom de i kvartfinalen mod Stenløse Privatskole vandt 3-0.

Se også: ZOOM: Frederiksberg Skole - Stenløse Privatskole

Havde spillet
Inden kampstart havde Frederiksberg Skole lidt et stort tab, da deres anfører og midtbanegeneral, Laura Kristensen, måtte sidde ude med en skade.

Det lod dog ikke til at påvirke spillerne på banen, der i næsten hele kampen styrede spillets gang.

I kampens indledende minutter havde værterne enkelte chancer, der dog ikke blev til det store.

Det var først i kampens 13. minut, at spillet for alvor tog fart. Her fik gæsternes Emma Freisner gult kort for at stoppe et angreb og måtte derfor sidde ude i ti minutter.

Derfra og i resten af kampen var det Frederiksberg Skole, der var klart bedst. De var overlegne i duellerne, og flere af spillerne viste langt højere niveau end modstanderne.

De mange tilskuere var samlet på banen for at fejre Frederiksberg Skole efter kampen. Foto: Henrik Schou
De mange tilskuere var samlet på banen for at fejre Frederiksberg Skole efter kampen. Foto: Henrik Schou

Se også: Krydderi til kvartfinalen

Så kom målene
Værterne havde flere gode løb op ad banen, men udeholdets forsvar formåede at blokere skuddene eller presse angriberne væk fra feltet. Men det var tydeligt, at det kun var et spørgsmål om tid, før værterne ville score.

Lige før pausen bragte Caroline Fibiger værterne på 1-0.

Kort efter starten på anden halvleg fik Frederiksberg Skole et frispark. Her var Chili Nielsen klar, og hun sparkede bolden på undersiden af overliggeren, så den efterfølgende gik i mål.

Små fem minutter efter tog Ida Skovbo chancen udefra. Fra 28 meter sparkede hun bolden mod mål, og med bolden sejlende over keeperen og lige under overliggeren scorede hun til 3-0.

Det blev også kampens resultat, og Frederiksberg Skole er derfor videre til semifinalerne. Her møder de vinderen af kampen mellem Åvangskolen og Lille Næstved Skole. Semifinalen spilles torsdag 11. april.

Se livedækningen fra kampen her:

KAMPFAKTA:

Resultat:
Frederiksberg Skole - Stenløse Privatskole, 3-0

Målscorere:
1-0: Caroline Fibiger (29')
2-0: Chili Nielsen (37')
3-0: Ida Skovbo (42')

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere