Frederiksborg Byskole spillede sig i semifinalen

Sikker sejr: Pigerne er klar til semifinalen efter en 3-0-sejr

Pigerne fra Frederiksborg Byskole er semifinaleklar. (Foto: Jørgen Jakobi)
Pigerne fra Frederiksborg Byskole er semifinaleklar. (Foto: Jørgen Jakobi)

Pigerne fra Frederikbsorg Byskole er det første hold øst for Storebælt, som er semifinale-klar. Det blev de efter en sejr på 3-0 over Skolen på Herredsåsen i kvartfinalen mandag formiddag.

Se også: SLUT: Frederiksborg Byskole snupper 3-0-sejr i kvartfinalen

Byskolen gav sig selv gode betingelser, ved at bringe sig foran med 1-0 efter få minutters spil. Josefine 'Turboen' Funch fortsatte sin gode målform og bragte gæsterne foran.

Herredsåsen fik kæmpet sig fint med i kampen igen, så det var en kold spand vand i hovedet på dem, da Byskolen udbyggede føringen kort før pausetid. Forsvarsspiller og keeper gik fejl af hinanden i Herredsåsen-feltet, og så havnede bolden for fødderne af Katrine Fischer, som kunne score til 2-0.

Kampbilledet fortsatte i anden halvleg, men Herredsåsen var ikke uden muligheder. Blandt andet tog Louise 'Tranen' Tranberg en flot solotur, hvor hun kæmpede sig igennem, men blev snuppet af Byskole-keeper Thea Brich til sidst.

Da det så ud til det skulle ende 2-0 til Byskolen, fik de lige lavet end pind mere. Silje Simonsen scorede flot til 3-0 efter godt forarbejde af Josefine Funch. Frederiksborg Byskole er derfor semifinaleklar efter en 3-0-sejr over Skolen på Herredsåsen.

Læs ALT om kampen her på siden senere...

Se også: Sådan gik finalerne i Odense

1 af 2 Kvartfinalen blev endestationen for Skolen på Herredsåsen. (Foto: Jørgen Jakobi)
2 af 2 Pigerne fra Frederiksborg Byskole er semifinaleklar. (Foto: Jørgen Jakobi)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere