Glenns drenge sejrede

Navnet forpligter: Træneren med det kendte træner-navn hev kampen i land

Vemmelev-drengene viste fine takter i kampen. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Vemmelev-drengene viste fine takter i kampen. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)

Tirsdag mødtes drengene fra Vemmelev Skole med Forlev Friskole. Vemmelevs drenge nåede i sidste turnering kredsfinalen. Da en del af spillerne stadig er med, havde holdets nye træner med det forpligtende træner-navn Glenn visse forventninger til holdet.

Se kampfakta her.

Se også: En ordentlig dribletur

Se også: TV: Dagmar drønede derudaf

Forventninger indfriet
De blev absolut indfriet i opgøret mod Forlev, og drengene tog en kraftig revanche for pigernes nederlag. Straks fra starten satte holdet sig på begivenhederne, og allerede efter 3 minutter scorede Christoffer Bergmann til 1-0. Det var det første af fire mål fra hans side, foruden flere træfninger på stolperne. Det lykkedes dog Andre Kadin at udligne til 1-1 efter noget sløset forsvarsspil. Straks efter gjorde Christoffer det til 2-1 efter fint forarbejde af Emil Oxbøll. Herefter gik det ellers slag i slag til en pauseføring på 5-1.

De tre glade prisvindere. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
De tre glade prisvindere. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
 

Kæmpede forgæves
Efter pausen trådte Lukas Jensen til med tre scoringer. Den sidste blev sat ind efter meget flot 1-2 spil med William Larsen. Mod slutningen stod Vemmelev drengene nærmest i kø for at score, men fik Niklas Aude reduceret en enkelt gang. Ved slutfløjtet stod det 12-2. Forlev kæmpede hele vejen bravt mod overmagten med anfører Emil Frandsen og målmand Theodor Holm i spidsen. Længere fremme på banen søgte de to målscorere Andre Kadin og Niklas Aude at få skik på tingene, men overmagten var som sagt for stor.