Hård fight

Sikker sejr: Pigerne pressede hinanden til det yderste i opgøret

Pigerne gik til vaflerne i opgøret. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
Pigerne gik til vaflerne i opgøret. (Foto: Stig Sinius Nielsen)

Kampen imellem Nordvangskolen og Gadehaveskolen var meget kampbetonet fra begyndelsen.

Der var massevis af tacklinger, og begge hold havde svært ved at få spillet til at flyde.

De to anførere, Nordvangskolens Rikke Waltz og Gadehaveskolens Yllzana Selmani, prøvede ihærdigt at få spillet til at flyde.

Når Nordvang-pigerne kom for tæt mod målet, fik Sara El-Khatib arbejdet bolden væk. I modsatte ende arbejdede Gadehave-pigerne ligeså ihærdigt med Binur Temel i spidse. Enten skød de ved siden af, eller også kastede Nordvangskolens keeper, Lina Lund, sig frygtløst for deres fødder og tog bolden.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Lige løjer

Gadehave-pigen Yllzana prøvede at få spillet til at hænge sammen. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
Gadehave-pigen Yllzana prøvede at få spillet til at hænge sammen. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
 

Så faldt målene
Lidt før pausen slap Rikke endelig fri og lagde en flot aflevering på tværs uden for Gadehave-keeperen Aleyna Öztürks rækkevidde.

Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
 

Så kunne Emmely Vendt sætte bolden ind til føringen 1-0 til Nordvangskolen. Nordvang-pigerne masede nu på for at lukke kampen, men først i slutningen af første halvleg fik nr. 11 Monica Andersen sat bolden ind bag Aleyna til halvlegsresultatet 2-0.

Samme sag i anden halvleg
Anden halvleg forløb næsten på samme måde.

Begge hold var dårlige til at afslutte - men hos Nordvangskolen havde man givet trøje nr. 11 til en ny spiller.

Nu havde Mille Borgstrøm fået den på - og et godt stykke inde i anden halvleg kvitterede hun med et hattrick på otte minutter til slutresultatet 5-0 til Nordvangskolen.

Mille (tv.) fik banket tre mål ind i anden halvleg. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
Mille (tv.) fik banket tre mål ind i anden halvleg. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
 

Vi fangede Nordvangskolens anfører Rikke Waltz efter kampen.

— Jeg har spillet i klub, men er stoppet på grund af en knæskade. Det er også derfor, at jeg humper lidt nu. Jeg håber dog, at jeg bliver klar til næste kamp, lød beskeden.

1 af 7 Der var mange dueller i kampen. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
2 af 7 Der dribles. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
3 af 7 Pigerne var hurtigt over bolden. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
4 af 7 Der løbes. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
5 af 7 Der var god opbakning på lægterne. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
6 af 7 Der må løbes. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
7 af 7 Pigerne gik til vaflerne i opgøret. (Foto: Stig Sinius Nielsen)