Hævnens time kom endelig

Rematch: Antvorskov ville revanchere to år gammelt nederlag

Tæt befolket i feltet. Foto: Per Svendson
Tæt befolket i feltet. Foto: Per Svendson

For to år siden røg Antvorskov Skole ud af Ekstra Bladet Skolefodbold med et nederlag på 2-0 til Dyhrs Skole.

Se kampfakta her

Til til revanche
Lærer ved Antvorskov Dennis Jensen havde ved den lejlighed to sønner på det vindende hold. I år skulle han og Antvorskov have revanche, da de igen stod overfor Dyhrs Skole.

- Jeg håber på sejr, slog Dennis fast.

Dette på trods af, at hans søn Frederik Jensen spillede for Dyhrs Skole.

TV: Keeper blev den store helt

Lærer ved Dyhrs Phil O'Connor var lidt mere optimistisk på drengekampen, end han havde været ved pigekampen, men han mente stadig, Antvorskov var favoritter. 

Angreb fra start
Antvorskov satte fra start et massivt pres ind, og allerede efter to minutters spil fik de en pænt stor chance for et hurtigt føringsmål, men Markus Hansen fik ikke ordentlig ramt på bolden efter et indlæg, og chancen var spildt.   

Der var fortsat overvægt i spil til Antvorskov, men Dyhrs var bestemt med i kampen - dog uden at kunne spille sig gennem Antvorskovs forsvar godt styret af Nicolaj Ekdahl.

Træner: Dommeren har dømt - videre

Trods meget spil formåede Antvorskov ikke at til spille sig yderligere chancer, og bedst som man troede, holdene ville gå til pause uden scoringer, lynede Tobias Laursen og sendte en høj bold ind foran mål, og den gik ind i nettet uden chance for keeperen.

Tid til pause
Bare 30 sekunder senere fløjtede dommeren til pause. En kold dukkert for Dyhrs - så tæt på pausefløjtet.

Efter pausen var tegningen den samme: Antvorskov med et lille spilovertag, men ikke noget chanceskabende. Største mulighed tilfaldt Tobias Klaris, der blev spillet fri i højre side, men hans skud gik ved siden af mål. 

Dyhrs fik en enkelt lille mulighed, men der var ikke kraft i det hovedstød, der blev sendt mod mål. 10 minutter før tid blev kampen reelt afgjort, da Hakan Ahangar-Ghadami sendte bolden i netmaskerne på hovestød efter et godt indlæg fra højre side.

Nervepirrende nulløsning

Vandt med samme cifre
Da Dyhrs anfører Frederik Jensen kort efter måtte udgå med en skade, var der ikke mere tilbage hos hjemmeholdet, og det blev ved de 2-0 - hvilket var fuldt fortjent.

- Vi vidste godt det ville blive en svær kamp, sagde Frederik Jensen fra Dyhrs efter kampen.

- Vores modstandere var stærke, og vi har mange fra syvende klasse med på holdet. Jeg synes, vi kæmpede godt, men en fortjent sejr til Antvorskov.

Ville gå til den
Antvorskovs anfører Nicolaj Ekdahl udtalte:

- Vi havde aftalt at gå til den, for vi vidste godt, de havde nogle spillere fra syvende klasse med, og det gjorde vi. Vores fysik var bedst, og vores trænere havde lavet en gameplan, som vi fulgte til punkt og prikke.

- Vi har et godt hold og kæmper for hinanden. Jeg synes, vores sejr var fortjent, sluttede Nicolaj.

Mikkel gjorde udslaget